FCM: Derfor henter vi Pusic

Martin Pusic ekstreme vindervilje og aggressivitet var afgørende for, at FC Midtjylland indløste hans frikøbsklausul

(Video: Tariq Mikkel Khan)

ALBUFEIRA (Ekstra Bladet): Sent fredag aften kom det frem, at FC Midtjylland har indløst frikøbs-klausulen på Superligaens topscorer Martin Pusíc, der blot mangler at forhandle de personlige delaljer på plads og bestå lægetjekket, før et skifte er en realitet.

I løbet af lørdagen rejser østrigeren derfor til Portugal, hvor FC Midtjylland i øjeblikket er på træningslejr, for at få gennemgå de nødvendige opgaver i forhold til helbred og håndskrift. Hos Superligaens førerhold er sportsdirektør Claus Steinlein dog overbevist om, at det hele vil falde på plads, inden transfervinduet lukker i natten til tirsdag.

-  Det tror og håber jeg selvfølgelig på. Vi har egentlig snakket de store ting igennem, og han lander forhåbentlig hernede i Portugal i løbet af eftermiddagen eller aftenen, hvorefter vi må tage en snak i dag og i morgen, og så tror jeg nok, at vi skal få det på plads, siger Steinlein til Ekstra Bladet.

- Udefra set synes I ellers at være udmærket besat i angrebet med Morten 'Duncan' Rasmussen, som er fit, og costaricaneren Marcos Ureña. Hvorfor er det, at I har valgt at krydre truppen med endnu en mand på den position?

- Det er allermest fordi, at Morten 'Duncan' spillede en masse kampe i efteråret, hvor han i nogle af dem var en lille smule skadet, men ofrede sig for holdet. Så det har været for at få den rigtige balance, hvis han går i stykker, siger Steinlein.

Se også: Esbjerg snyder OB: Henter angriber i La Liga

 - Marcos Ureña en anden type, og vi har brug for en type som 'Duncan' på vores hold. Så nu må han og Martin tage kampen op, hvis det går på plads. Det er kun godt at have to gode spillere på angriber-pladsen, så man er sikker på at kunne sætte en ind, der kan score mål, siger sportsdirektøren.

Ni gange scorede Martin Pusic for Esbjerg i efteråret. (Foto: Lars Poulsen)
Ni gange scorede Martin Pusic for Esbjerg i efteråret. (Foto: Lars Poulsen)
 

Og den evne har Pusic til fulde bevist, at han besidder. Med ni Superliga-træffere for Esbjerg i løbet af første halvdel af sæsonen har han haft afgørende betydning for, at vestjyderne indleder foråret på den rigtige side  af nedrykningsstregen. Og det er da også østrigerens skarphed, der gjorde udslaget, da FC Midtjylland besluttede sig for at kaste kroner efter angriberen.

Se også: Officielt: FCM køber Superliga-topscorer

- Grunden til at vi har indløst frikøbs-klausulen er selvfølgelig, at han er topscorer i Superligaen. Han har scoret et mål i hver anden kamp for Esbjerg og har en ekstrem vindervilje. Han er aggressiv oppe i angrebet og presser godt, så han har det DNA, som vi synes passer ind i vores spil her i FC Midtjylland, siger Claus Steinlein.

Se ni Putic-mål fra efteråret:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere