FCM-dilemma: Kæmpebud på topscorer

Guldfavoritterne FC Midtjylland overvejer seriøst at sende sin topscorer Sylvester Igboun til Kina på deadlinedag

Sylvester Igboun er den mest scorende spiller for FC Midtjylland i Superligaen denne sæson (Foto: Thomas Borberg)
Sylvester Igboun er den mest scorende spiller for FC Midtjylland i Superligaen denne sæson (Foto: Thomas Borberg)

FC Midtjylland er landet i et kolossalt dilemma bare et døgn før transferdeadline.

Et officielt bud er på trapperne fra Kina på topscorer Sylvester Igboun, der er så stort, at ulvene ikke kan negligere det.

Esbjerg fik tidligere på vinteren 10,5 mio. kr. for at sende forsvareren Eddi Gomes til Henan Jianye, og det lyder som et sandsynligt bud, at samme klub atter er på rov i Danmark.

Klubben har været på flere scoutingture til Danmark i efterårets løb, og har tidligere rådet over både Chris Katongo og Joel Tshibamba, der spiller i FC Vestsjælland.

Se også: Brøndby lander deadline-forstærkning

FC Midtjylland har forpligtet af en gentleman-aftale, som klubben har lavet med Sylvester Igboun, hvor de har lovet ikke at stå i vejen, hvis et seriøst bud tikkede ind.

Og for klubbens akademisatsning vil det være et stærkt signal at sende en profil videre til et eventyr i Kina, hvor lønningerne er så store, at spilleren vil være sikret for livet. Eddi Gomes har angiveligt fået en aftale til, der sikrer han omkring otte mio kr. - efter skat.

Se også: Fyrtårn skal afløse Berggreen

Det efterlader FC Midtjylland med noget af en presbold på deadlinedag.

For samtidig med, at klubben efter alt at dømme nikker ja til pengene fra Kina og sender Sylvester Igboun mod øst, så betyder drømmen om guld, at kikkerten nu rettes mod stærke venstrekanter, der gør at mesterskabsdrømmen forbliver intakt.

Interessen fra Kina skulle Sylvester Igboun selv have bekræftet over for hjemmesiden AllNigeriaSoccer.com.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere