FCM jagter stadig Bundesliga-angriber

Der skal mere end en afvisning til inden FC Midtjylland dropper tanken om Frankfurts Vaclev Kadlec. Nu er de der igen, fortæller spillerens agent

De danske mestre er stadig meget interesserede i at hente den tjekkiske angriber. (Foto: Lars Poulsen)
De danske mestre er stadig meget interesserede i at hente den tjekkiske angriber. (Foto: Lars Poulsen)

Selvom Vaclav Kadlec og Frankfurt tilbage i jui afslog et tilbud på spilleren fra FC Midtjylland, så har interessen for den tjekkiske angriber ikke faldet for de danske mestre. Det fortæller spillerens agent Pavel Paska i et interview med det tjekkiske medie Denik Sport.

- Jeg kan bekræfte, at der er kontakt, siger Paska.

Se også: Ajax udforder FC Midtjylland om Kadlec

Det første bud fra FC Midtjylland skulle eftersigende ligge på omkring 15 millioner kroner, men blev altså afvist, og nu prøver FCM igen at hente angriberen til klubben. Det blev da også kun til en bænkeplads for Kadlec i Frankfurts første kamp i denne sæsons Bundesliga, men klubbens træner har dog givet udtryk for, at han er glad for at have Kadlec i truppen.

Ved U/21-EM på hjemmebane for Kadlec var han udset som en af Tjekkiets helt store spillere, men blev skadet i den første kamp i første halvleg, hvorefter han måtte se sit hold ryge ud allerede efter gruppespillet, mens Danmark og Tyskland gik videre.

FC Midtjylland - 12. jun. 2015 - kl. 07:34 FCM svarer igen: Jagter Bundesliga-angriber til 20 mio.

FC Midtjylland har allerede spillere til angrebet som Morten Duncan Rasmussen og Martin Pusic, men Vaclav Kadlec kan også spille på pladser rundt om den forreste spiller, når FCM stiller op i deres velkendte 4-1-4-1-opstilling. Han vil formentlig også kunne udse sig en rolle som erstatning for Pione Sisto, hvis han skulle blive solgt.

TV: Se FCM's ønskede angriber score mod CSKA Moskva

5 kommentarer
Vis kommentarer