FCM-landsholdsspiller: Et kæmpe chok

- Det kom helt ud af det blå. Jeg har altid haft indtryk af, at han var glad, og at der var ro på de indre linjer, siger landsholdsspilleren, der dog er fortrøstningsfuld

Jakob Poulsen er chokeret men også sikker på, at FCM-spillerne hurtigt vil komme videre (Foto: Claus Bonnerup)
Jakob Poulsen er chokeret men også sikker på, at FCM-spillerne hurtigt vil komme videre (Foto: Claus Bonnerup)

Han har haft en lang karriere på klub- og landshold, der også har sendt ham til udlandet, så der skal noget til at slå Jakob Poulsen omkuld.

Alligevel fik midtbaneprofilen med egne ord et ’kæmpe chok’, da Claus Steinlein, FCM-direktør, ringede ham op med nyheden om Glen Riddersholms afgang.

- Det kom helt ud af det blå. Jeg er meget, meget overrasket, siger han.

- Jeg er selvfølgelig ked af det. Glen er en supertræner, som jeg har været glad for. Så jeg synes, det er ærgerligt.

FC Midtjylland - 25. jun. 2015 - kl. 18:40 FCM-bombe: Glen Riddersholm stopper i klubben

Han har lidt svært ved at forklare, hvad der kan ligge bag pressemeddelelsens mere kryptiske citater, hvor Riddersholm antyder, at han og klubben ikke har været på omgangshøjde.

- Jeg har altid haft indtryk af, at han var glad, at der var ro på de indre linjer og styr på tingene. At alle arbejdede den samme vej, siger Jakob Poulsen, som dog også kan finde lys forude:

- Det er selvfølgelig et bump på vejen, men det er lige meget, hvem der står på linjen, når vi spiller første kamp i Europa (mod et hold fra Andorra eller Gibraltar, red.).

(Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 25. jun. 2015 - kl. 19:15 FCM-boss: Klubben er mere end Glen

- Vi er enige om, at vi bare må videre. Vores job som spillere er at spille fodbold, så for os bør det ikke ændre noget. Vi må kigge indad, og så er det bare ud at spille.

- I truppen tager vi selvfølgelig en snak om det, der er sket. De fleste er kede af det, men for andre er der nu en mulighed for at vise sig frem for en ny træner.

- Men derfor er det stadig et kæmpe chok.

Se også: FCM fik super-lodtrækning i Champions League

- Hvilken betydning har Glen Riddersholm haft for jer og for mesterskabet?

- Glen har haft en kæmpebetydning, ikke mindst med sin vindermentalitet. Han vil ofre alt for at vinde, og ingen når ham til sokkeholderne, hvad det angår.

21 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere