HORSENS (Ekstra Bladet): FC Midtjylland tordner videre mod guldet efter en solid premieresejr på 2-0 ude over AC Horsens.
Målene scoret i hver sin ende af kampen.
Paul Onuachu åbnede acoringen efter bare seks minutter, da han var klogere end Ayo Simon Okosun i straffesparksfeltet og huggede et indlæg fra Andreas Poulsen i nettet.
Og netop som kampen bevægede sig ind i overtiden afgjorde topholdet det hele, da Mikkel Duelund drønede igennem på en omstilling og sendte indskiftede Frank Onyeka fri til 2-0.
Imellem de to mål leverede ulvene imidlertid en rodet premiere med masser af plads til forbedring.
AC Horsens fik trykket topholdet i lange perioder, men FC Midtjyllands defensiv holdt stand uden at give andet end små chancer væk.
FC Midtjyllands salg af Alexander Sørloth har muligvis givet 75 millioner kr. ved kasse et.
Men topholdet er samtidig blevet skrøbeligt helt i front – og det kan blive kostbart, hvilket forårspremieren ude mod AC Horsens afslørede
For ulvene er tvunget til at satse på Paul Onuachu som førstevalg i front.
Den ranglede nigerianer sluttede efteråret i et svimlende formdyk. Og fredag aften sluttede han forårspremieren 20 minutter før tid.
Et hårdt los over anklen fra Alexander Ludwig var nok til at få Paul Onuachu til at miste lysten til at spille videre i den østjyske aftenkulde.
Naturligvis hører det med, at Paul Onuachu følte sig skadet i situationen. Men Onuachu lignede til forveksling en spiller, der bare ikke gad at få flere tæsk i det Horsens-defensiven.
Og det er formentlig den konklusion, som FC Midtjylland helst ser.
For FC Midtjylland har bare ikke noget alternativ til Paul Onuachu. Artem Dovbyk har samme dimensioner, men han har endnu ikke fået arbejdstilladelse og ukraineren kan ikke forventes at falde lige så hurtigt til som Paul Onuachu.
Så FC Midtjylland har brug for, at Paul Onuachu er på hundrede procent – og vil levere.
Målet i forårspremieren viser, at han stadig kan score mål… men topformen er så langt væk, at en skade kan være helt katastrofal for de midtjyske gulddrømme.
Rival hylder Brøndby-træner: Han gør det fantastisk
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.