FCM opruster: Smider millioner efter brasilianer

Ulvene atter på rov på topniveau i Brasilien - betaler seks millioner for Paulinho

FC Midtjylland har forstærket sig i forsvaret, hvor Marc Dal Hende forventes at forlade klubben.
FC Midtjylland har forstærket sig i forsvaret, hvor Marc Dal Hende forventes at forlade klubben.

FC Midtjylland brasser-trio vokser til en kvartet inden for få dage.

Sølvvinderne venter ifølge Ekstra Bladets oplysninger i disse timer på, at Bahia-backen Paulinho lander i Billund for at gennemgå det lægetjek, som vil gøre det muligt at lukke aftalen med den 24-årige venstre back.

Dermed har FC Midtjylland fundet den fremtidige afløser for Marc Dal Hende, der har fået lov til at finde en ny klub denne sommer.

Paulinho bliver beskrevet som en klassisk brasiliansk back med masser af vilje til at støtte offensiven og en god fod til indlæg. Også Brøndby har forhørt sig omkring Paulinho, forlyder det fra kilder tæt på klubben.

Han er tænkt som en øjeblikkelig forstærkning til ulvene på en position, hvor Marc Dal Hende lige nu er eneste mand, efter FCM har sagt farvel til lejesvenden Rafal Kurzawa denne sommer. Amiens var ikke villige til at fravige den aftalte frikøbsklausul på en mio. euro, og fik FC Midtjylland til at søge efter alternativer. 

Paulinhos skifte til Danmark begyndte at summe i brasilianske medier natten søndag. Han kommer fra samme klub, Serie A-klubben Bahia, som Junior Brumado, der blev hentet til heden i vinter.

Det koster FC Midtjylland seks mio. kr. at hente Paulinho, og dermed bliver Bahia-backen den billigste spiller i brasser-kvartetten på MCH Arena, der også rummer Evander, Junior Brumado og Patrick da Silva. 

Paulinho får en fem-årig aftale med FC Midtjylland.

Se også: Mor var ven med verdensstjerne: Mødte ham i Cantona-trøje

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere