FCM-profil måtte ræse hjem fra Brøndby: Kæresten er gået i fødsel

Jakob Poulsen styrtede hjem fra Brøndby-stadion, da han efter kampen fik et vigtigt opkald

Jakob Poulsen med ryggen til kameraet kan snart se frem til at blive far. (Foto: Lars Poulsen)
Jakob Poulsen med ryggen til kameraet kan snart se frem til at blive far. (Foto: Lars Poulsen)

FC Midtjyllands midtbane-dynamo Jakob Poulsen var flere gange i begivenhedernes centrum i topkampen mod Brøndby, hvor Ulvene med hiv og slæb fik hevet et enkelt point med hjem til Herning.

Han nåede dog knap nok at tørre sveden af panden efter kampen, før han måtte haste ud af Brøndby Stadion, hoppe ind i sin bil og drøne mod Jylland.

Mens dramaet udspillede sig i Brøndby gik Poulsens kæreste nemlig i fødsel i Silkeborg, og derfor skulle han hurtigst muligt hjem, hvis han ville nå det store øjeblik, skriver tv2.dk.

Det lykkedes dog også Jakob Poulsen at komme hurtigt ud af Brøndby, da hjemmeholdets kontrollører spærrede lyskrydsene uden for stadion, så han kunne ræse lige igennem.

Vi krydser fingrer for, at han når det.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere