FCM-profil med kras kritik

Selvom faciliteterne er gode, kan man ikke retfærdiggøre at tage til Qatar, mener FC Midtjylland-spilleren

FC Midtjyllands finske landsholdsspiller Tim Sparv mener, at man bør droppe ture til steder som Qatar og Dubai. Foto: Jens Dresling
FC Midtjyllands finske landsholdsspiller Tim Sparv mener, at man bør droppe ture til steder som Qatar og Dubai. Foto: Jens Dresling

Flere klubber har i løbet af de seneste år droppet at tage på træningslejre i Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, da landene ikke overholder menneskerettighederne.

Det har det finske landshold også gjort. Angriberen Riku Riski nægtede således at rejse til Qatar, og efterfølgende har finnerne droppet at afholde træningslejre i det land.

FC Midtjyllands finske midtbanespiller Tim Sparv har også ofte været ude med kritik af blandt andre Qatar, og selvom faciliteterne i landene er gode, kan det ikke retfærdiggøres at rejse dertil.

Det siger Sparv til podcasten Lundh ifølge Fotbollskanalen.

- Jeg har spillet i et stykke tid, og jeg har været på 60-70 træningslejre, og jeg har set det ene og det andet. Faciliteterne nede i Qatar er nok de bedste, jeg har set.

- Men det retfærdiggør ikke, at vi er der. Indirekte tror jeg, at vi støtter noget, vi ikke kan stå inde for. Derfor synes jeg, man skal tage og tænke over, hvor man rejser hen, og hvad det kan betyde for mennesker, siger Tim Sparv.

FC Midtjylland har de seneste år været i Dubai på træningslejr. Foto: Lars Poulsen
FC Midtjylland har de seneste år været i Dubai på træningslejr. Foto: Lars Poulsen

Han mener også, at større fodboldorganisationer bør tage ansvar og glæder sig over Finlands beslutning om at droppe ture til Qatar.

- At spille på et landshold handler om så meget mere end resultater, taktik og spillervalg. Det er større end det. Man er nødt til at se på helheden og sikre sig, at man har de rigtige værdier.

- Det er vigtigt, hvilket budskab man sender - især når man er en stor organisation som det finske fodboldforbund.

- Vi kom hurtigt frem til, at vi var nødt til at finde et andet sted, som passede bedre til vores værdier, siger Tim Sparv.

FC Midtjylland var i foråret på træningslejr i Dubai.

UEFA-boss før skæbemøde: TV-fodbold kan skabe glæde

Kæmpe støtte: Masser af solgte sæsonkort i Brøndby

Livsvigtig håndsrækning: Nærmer sig en million