FCM-profil var kampens bedste

Tim Sparv leverede en fremragende kamp på FC Midtjyllands midtbane. Se alle karaktererne fra kampen her

FC Midtjylland

Mikkel Andersen 4
Havde et par fine aktioner i anden halvleg og var uden chance ved målet.

André Rømer 3
En påpasselig kamp af højre backen, der koncentrerede sig mest om sine defensive pligter.

Patrick Banggaard 3
Kom på mellemhånd ved Nicolai Jørgensens scoring og havde sine problemer med FCK-angriberen.

Nikolay Bodurov 4
Stadig nogle kommunikationsvanskeligheder for bulgareren, men ellers en påpasselig indsats over for særligt Federico Santander.

Filip Novak 2
Tjekken havde en del fejl i opspillet, mens Kasper Kusk fik for meget plads at boltre sig på.

Tim Sparv 5
Den finske landsholdsspiller er uhyre effektiv som spilbryder. Sparv forpurrede utallige FCK-opspil centralt.

Rilwan Hassan 1
Offensivt blev Hassan pillet fuldstændig ud af spillet af Ludwig Agustinsson. Han fightede, men fik ikke meget ud af det.

Kristoffer Olsson 1
Tabte klart slaget om midtbanen til Thomas Delaney og William Kvist. Svenskeren var meget anonym.

Jakob Poulsen 4
Dødboldene blev slået skævt, men den danske landsholdsspiller var knudepunktet for mange af midtjydernes offensive handlinger.

Vaclav Kadlec 2
Måtte lade sig udskifte efter 39 minutter med en skade. Inden da var ikke meget lykkedes for tjekken med prisskiltet på 14 mio. kr.

Paul Onuachu 4
Det ene øjeblik fik den lange nigerianer hjemmepublikummet til at juble i fryd over en tæmning og en dribling - det næste brød tilskuerne ud i latter, når han væltede over sine ben.

Pione Sisto 2
Virkede ikke klar til at spille. Sisto var uden det drive, han havde mod Manchester United, og de hurtige fødder så man intet til.

Marcos Urena 2
Fik ikke bragt noget, da han blev skiftet ind.

Mikkel Duelund UB

Her scorer Nicolai Jørgensen kampens enlige mål
 

FC København

Robin Olsen 3
Havde ikke det store at tage sig af kampen igennem. Chanceløs da Paul Onuachu tordnede sit hovedstød på overliggeren. Gode igangsætninger

Peter Ankersen 3
Væsentligt stærkere offensivt end defensivt. To dårlige clearinger i starten. Rejste sig og var stor trussel over højrekanten, hvor han udnyttede Kadlecs manglende defensive arbejde.

Erik Johansson 4
En kæmpe kriger. Tog nogle gevaldige kampe i luften med Paul Onuachu og slap ofte godt fra det, selv om hjemmepublikummet ikke var enige i dommerens vurderinger

Mathias ’Zanka’ Jørgensen 2
Var allerede efter få minutter ude i sin første diskussion og spillede mere med munden end fødderne før pausen. Brændte kæmpechance lige efter pausen. Hang efter da Onuachu headede på overliggeren.

Ludwig Augustinsson 3
Holdt sig noget længere tilbage end vi er vant til at se ham. Løste de defensvie opgaver over for Rilwan Hassan godt.

Kasper Kusk 3
Foran Åge Hareide forstærkede Kasper Kusk sit landsholdskandidatur med en god første halvleg. Stærkt drev med bolden. Den sidste aflevering manglede dog. Forsvandt ud af kampen efter pausen.

William Kvist 4
God kamp af veteranen. Løste sine defensive opgaver solidt. Ejede Kristoffer Olsson. God til at lukke hullerne og støtte holdkammeraterne

Thomas Delaney 4
Begik en del frispark i starten, men havde dog samtidig stor andel i at FCK så klart tog magten på den centrale midtbane. Blev stadigt stærkere som kampen skred frem.

Benjamin Verbic 4
Sloveneren gjorde ondt på FC Midtjylland. God til at skære ind i banen og gøre ulvenes bagkæde usikker. Lidt mere skarphed i de afgørende situationer og han var endt som FCK-helt.

Nicolai Jørgensen 5
Udnyttede sin frie rolle fortrinligt kampen igennem. Traf som regel de rigtige beslutninger. Klinisk i sin afslutning, da han slap fri

Federico Santander 3
Et bæst af angriber, der tog nogle gevaldige slag med Nikolay Bodurov i luften. Trak et gult kort fra Patrick Banggaard i en løbeduel.

Andreas Cornelius UB
Kom ind efter 72 minutter og var med til at krige sejren hjem

Bachkim Kadrii UB
Fik et enkelt forsøg på en friløber, men fik for kort tid til bedømmelse

Christoffer Remmer UB
Kom ind i slutfasen. For kort tid til bedømmelse

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere