FCM puster til ilden i transferkrig: - Han spiller for lidt i Brøndby

FCM-sportsdirektør Svend Graversen mener, at Brøndbys Simon Tibbling vil passe godt ind på Heden

FC Midtjylland smider tændvæske på bålet ved at udtale, Simon Tibbling vil kunne få en større rolle i FCM end BIF. Foto: Jens Dresling
FC Midtjylland smider tændvæske på bålet ved at udtale, Simon Tibbling vil kunne få en større rolle i FCM end BIF. Foto: Jens Dresling

Der er fuld gang i spincirkusset mellem Brøndby og FC Midtjylland, der mødes i et Superliga-topopgør og guldrevanchebrag på søndag.

Mandag kom det nemlig frem, at FC Midtjylland har budt 7,5 millioner kroner for Brøndbys svenske kreatør Simon Tibbling. Det bud er blevet behørigt afvist med fraserne 'latterligt' og 'useriøst' kastet efter det fra Vestegnen.

Som Ekstra Bladet har beskrevet i en analyse, så peger alt dog på, at det bliver starten på et bud-forløb, hvor ulvene vil afprøve om der kan drives en kile ind mellem Brøndbys sportsdirektør, Troels Bech, og Alexander Zorniger. Ganske belejligt op til søndagskampen.

FCM har smidt et vanvittigt lavt bud på Brøndbys Simon Tibbling, men det kan stige til rekordhøjder. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Tibbling kan blive rekorddyr FCM-spiller

Over for Ekstra Bladet fastholder FC Midtjyllands sportsdirektør, Svend Graversen, at man ser Simon Tibbling som en dygtig spiller, der ville kunne få en større rolle på Heden end på Vestegnen, hvor svenskeren bl.a. var bænket mod FCK og Genk.

- Vi ser en spændende spiller i Simon Tibbling, der spiller for lidt, og som ville passe rigtig godt ind i vores setup. Men jeg kan ikke kommentere på bud og andre detaljer i den sidste, afgørende del af transfervinduet, siger Svend Graversen.

Svend Graversen har kun rosende ord tilovers for Simon Tibbling. Foto: Tariq Mikkel Khan
Svend Graversen har kun rosende ord tilovers for Simon Tibbling. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Se også: Stort transferdrama: FCM vil kapre Brøndby-stjerne

Brøndby har Simon Tibbling på kontrakt de næste fire år og slet ingen planer om at sælge midtbanespilleren, ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

Mandag sagde Simon Tibbling til Ekstra Bladet, at han er 99,9 procent sikker på, han bliver i Brøndby efter transfervinduet er lukket natten til fredag. Men han tilføjede også:

- Man skal aldrig sige aldrig. Der skal et utroligt stort bud og et mirakel, hvis jeg skal skifte klub, sagde han søndag efter kampen mod Vendsyssel.

Se også: Ombejlet Brøndby-stjerne lover troskab: - Der skal et mirakel til

Alle spillere har dog en pris. Sådan er det også med Simon Tibbling, og hvis der lander et bud i niveauet 35 mio. kr., vil Troels Bech formentlig få svært ved at afvise det, selv om FC Midtjylland skulle være køberen.

FC Midtjylland har lige nu midlerne til at lave en stor intern Superliga-transfer, hvis klubben ønsker at sende et signal til rivalerne i toppen.

Transferrekorden mellem to danske klubber er 21 mio. kr., da Jonas Borring gik fra OB til FC Midtjylland.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal FCM gøre, før vinduet lukker

Se også: Efter stjerne-bud: Brøndby gør tykt grin med FC Midtjylland

Se også: Stig Tøfting om bud på Brøndby-profilen: Det er jo latterligt

Se også: Brøndby vandt kæmpe drama: Dobbelt målscorer, straffespark og udvisning!

103 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere