FCM sælger ud - farvel til to store navne

AC Horsens er tæt på at hente Jonas Borring i FCM, hvor også Simon Kroon meldes på vej ud af døren

Jonas Borring er på vej fra FC Midtjylland til Superligakonkurrenter AC Horsens. Foto: /ritzau/Ernst van Norde
Jonas Borring er på vej fra FC Midtjylland til Superligakonkurrenter AC Horsens. Foto: /ritzau/Ernst van Norde

FC Midtjylland overvintrer på Superligaens førsteplads, men det er ikke alle spillere, der har fået lige meget spilletid i efterårets optur.

Derfor er midtjyderne i færd med at trimme truppen på nogle af de positioner, hvor man er særligt stærkt besat.

Det er Ulvene på kantpositionen, hvor hverken Jonas Borring eller svenske Simon Kroon har fået særlig megen spilletid i Superliga-sammenhæng. Derfor er begge kantspillere tæt på at skifte klub.

Særligt Jonas Borrings skifte er iøjnefaldende, idet det er AC Horsens, der, ifølge TV3 Sport, er tæt på at købe den 33-årige wing fri af kontrakten med FC Midtjylland.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bo Henriksen, men AC Horsens-manageren har over for Ekstra Bladet tidligere givet udtryk for, at han er på jagt efter en kantspiller til startopstillingen.

Det må, trods den lettere fremskredne alder, anses som noget af et scoop for AC Horsens, hvis det lykkes at hente Jonas Borring, som har et særdeles flot Superliga-CV med 52 mål og 55 assist i 325 kampe for klubber som Randers, OB og FC Midtjylland.

Retur til Sønderjylland
Simon Kroon vender derimod tilbage til vante omgivelser, eftersom svenskeren ifølge det svenske medie Fotbolldirekt ventes at vende retur til SønderjyskE på en lejeaftale gældende for foråret i første omgang.

Simon Kroon skiftede til FC Midtjylland fra Haderslev for et år siden, men den gennembrudsstærke svensker har ikke fået det ventede gennembrud i Herning ligesom Marc Dal Hende og Janus Drachmann, der alle skiftede i en fræk trippelhandel.

Simon Kroon i midten sammen med Janus Drachmann og Marc Dal Hende i FCM-træningslejr. Nu vender Kroon sandsynligvis tilbage til SønderjyskE. Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
Simon Kroon i midten sammen med Janus Drachmann og Marc Dal Hende i FCM-træningslejr. Nu vender Kroon sandsynligvis tilbage til SønderjyskE. Foto: /ritzau/Tariq Mikkel Khan
 

Selv om både Jonas Borring og Simon Kroon er store navne i dansk fodbold, så er Jess Thorup og co. godt besat på de forreste positioner, hvor Alexander Sørloth, Paul Onuachu og Mikkel Duelund er løbet med det meste af spilletiden i slutningen af sæsonen, mens Rilwan Hassan og Gustav Wikheim har fået indhoppene.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at fange FC Midtjyllands sportsdirektør, Svend Graversen, til en kommentar.

Nedtur for Lyngby. Foto: Jens Dresling Lyngby - 9. jan. 2018 - kl. 10:27 Uvished om Lyngby: Storaktionær lukker biksen

Se også: Topscorer-exit på vej i Brøndby - målmand er også varm

Se også: Superliga-bundklub sælger ud: To profiler på vej væk

22 kommentarer
Vis kommentarer