FCM varsler ny spiller - her er navnet

Efter flere ugers tøven er FC Midtjylland omsider parat til at afsløre Zsolt Korcsmar som ny spiller

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein var i hopla, da han ud af det blå afslørede, at ulvene fredag ville præsentere en ny spiller.

Men de ulve-fans som sætter næsen op efter noget opsigtsvækkende bliver skuffede.

For der er intet overraskende i den nye mand i den sorte dragt.

Allerede for tre uger siden kunne Ekstra Bladet afsløre, at ungarske Zsolt Korcsmar bliver FC Midtjylland-spiller.

Ulvene har skrevet en tre-årig aftale med Vasas-spilleren, der er tiltænkt en rolle i centerforsvaret, men han kan også dække flere andre pladser.

FC Midtjylland forsøgte allerede i vinter at kapre Zsolt Korcsmar, men selv om spilleren blot havde et halvt år tilbage af sin aftale kunne der ikke findes en ordentlig løsning økonomisk.

Det er så ikke længere et problem da kontrakten i Vasas udløber 30. juni. Korcsmar har 24 A-landskampe på sit CV. Den seneste daterer sig dog tilbage til 2014. Han har desuden en række U-landskampe i bagagen og var i 2009 med til at vinde VM-bronze med Ungarn.

Med Zsolt Korcsmar har FC Midtjylland fået en vigtig brik på plads, lige som torsdagens aftale med angriberen Alexander Sørloth øger bredden der.

Dertil kommer aftalen med midtbane-talentet Michael Baidoo, som også har været til prøvetræning i FC København.

Dermed ser ulvene ud til at få truppen hurtigt på plads før næste Superliga-sæson, hvor der allerede venter de første vigtige opgaver i slutningen af juni, når kvalifikationen til Europa League indledes. FC Midtjylland har udsigt til at blive seedet hele vejen gennem kvalifikationen til gruppespillet.

FCM henter assistenttræner i Lyngby

Efter van der Vaart-ballade: Nu giver han igen

Iskold FCM-boss: Van der Vaart på plejehjem i 2018

Officielt: FCM henter ny midtbanespiller

Helt Zsolt: FCM henter ny forsvarsspiller

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter