Glen: Den sværeste beslutning nogensinde

FC Midtjyllands nu forhenværende træner havde det ikke nemt, da han meddelte sin afgang fra klubben

Så glade var Riddersholm og bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, da mesterskabet var sikret. Nu er samarbejdet ophørt (Foto: Lars Poulsen)
Så glade var Riddersholm og bestyrelsesformand Rasmus Ankersen, da mesterskabet var sikret. Nu er samarbejdet ophørt (Foto: Lars Poulsen)

- Det har også været det sværeste valg i mit liv. Det her er ikke let. Det er klart - som menneske og som familiefar, der har det været det sværeste valg i mit liv.

Sådan lyder det fra Glen Riddersholm her til aften, da han sætter flere ord på sin chokerende opsigelse i FC Midtjylland.

FC Midtjylland - 25. jun. 2015 - kl. 18:40 FCM-bombe: Glen Riddersholm stopper i klubben

Ingen havde set dagens helt store sportsnyhed komme, og klubben har givetvis også været rystet over meldingen fra Riddersholm, da han trådte ind på direktør Claus Steinleins kontor kl. 6.30 i går morges.

Det er ikke på grund af en manglede opbakning, at Riddersholm har valgt at forlade klubben. Det handler i stedet om, at han er nået til et punkt, hvor han ikke kunne gå med på flere kompromiser.

Men hvad der helt grundlæggende ligger bag beslutningen, er endnu uvist, for Riddersholm vil ikke åbne mere op.

Se også: FCM-landsholdsspiller: Et kæmpe chok

- Det vil jeg ikke kommentere yderligere. Det her hold og den her klub har store opgaver foran sig og al brug for at fokusere på fremtiden. Og det er det, al energi skal sættes ind på, siger han til TV MIDTVEST.

Det er uvist, hvad Riddersholm nu skal i gang med, og han har tænkt sig at tage lidt tid på sidelinjen, eller han er klar til at starte i nyt job inden længe.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere