Glen indrømmer: Det skulle jeg ikke have gjort

Glen Riddersholm bøjer sig nu delvist for et af FCM-formands kritikpunkter, men vil stadig ikke afsløre sine hemmeligheder

Ekstra Bladet sendte live mandag morgen. Hør, hvad sportschef Allan Olsen havde at sige om sagen her

Man kan sige meget om Glen Riddersholm.

Men det kræver trods alt sin mand at være det varmeste samtaleemne i dansk fodbold på en dag, hvor Danmarks modstander i EM-playoff-kampene blev fundet.

Og selv som arbejdsløs klubtræner formår 'Guld-Glen' at give både Morten Olsen, Nicklas Bendtner og ham der Zlatan et vist mediemæssigt baghjul.

Så gode venner var de, da DM-guldet blev en realitet for få måneder siden. Nu har Glen Riddersholm og Rasmus Ankersen en helt forskellig udlægning af, hvorfor træneren forlod klubben. (Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 18. okt. 2015 - kl. 14:46 Riddersholm skyder på FCM-boss: Simpelthen så lavt niveau

Forklaringen er, at FCM's bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, søndag noget opsigtsvækkende valgte at tage bladet fra munden i Politiken, hvor han leverede en sønderlemmende kritik af manden, der gjorde 'Ulvene fra Heden' til landets bedste fodboldhold.

I interviewet beskylder Ankersen Riddersholm for at være uofficiel kilde på en række kritiske artikler om klubben, ligesom han blandt beskyldte Riddersholm for at være 'ukollegial', fordi han var dukket op på klubbens træningsanlæg efter, at superliga-holdets træning var overstået, for at følge et ungdomshold.

Kritikken blev gentaget på 3+'s fodboldmagasin 'Onside' søndag aften, hvor Glen Riddersholm forsvarede sig mod anklagerne med stort set de samme argumenter, han lagde frem i et interview med Ekstra Bladet tidligere søndag.

På tv ville Riddersholm dog gerne tilføje en enkelt indrømmelse til det svar, han havde givet.

For nu erkender han, at det måske ikke var så smart at dukke op på træningsbanen.

FCM-formand: Derfor anklager jeg Glen:

- Det var måske rigtig dårlig timing, men det var længe efter, at jeg havde forladt klubben. Jeg var der for at se U19, og så kommer trænerteamet med Jess Thorup tilfældigvis forbi. Jeg stod nede i det bageste hjørne, men jeg kan godt se, at det var en dårlig beslutning, siger han til 3+ og afviser i øvrigt at løfte sløret yderligere for, hvad der egentlig gik galt mellem ham og især sportsdirektør Claus Steinlein.

Se også: Nu afslører FCM: Derfor stoppede Guld-Glen

Ifølge Rasmus Ankersen er der dog frit slag, for FCM-formanden mener ikke, at der er noget i parternes fortid, som ikke tåler dagens lys.

Til gengæld sluttede han af med at lange ud efter Glen Riddersholms beslutning om at medvirke i den nu legendariske billedserie og video på Ekstra Bladet, hvor han optræder som 'Guld-Glen'.

En beslutning, som han burde have involveret klubben i, siger Ankersen, der nu håber at kunne komme videre.

- Jeg håber, at vi ved at give vores version kan sætte prop i historien, siger Rasmus Ankersen.

  Glen Riddersholm kan langt om længe få lov at poppe champagnen. Guldet er hjemme - nu kan det ikke gå galt. (Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 21. maj. 2015 - kl. 20:25 GLEN I GULDRUS: Ti ting du ikke vidste om ham

Tøffe til Riddersholm: Hold dig væk fra træningsbanen:

36 kommentarer
Vis kommentarer