Hylder FCM-helt: - Jeg kender ingen så sej

Marc Dal Hende storroser målmand Jesper Hansen, der blev pokalfinalens store helt kort tid efter tragedie

Jesper Hansen med en hilsen til sin afdøde bror efter pokaltriumfen. Foto: Lars Poulsen.
Jesper Hansen med en hilsen til sin afdøde bror efter pokaltriumfen. Foto: Lars Poulsen.

Den 34-årige FC Midtjylland målmand Jesper Hansen fik i weekendens superligakamp mod FC København en pause efter en tragedie i den nærmeste familie, da hans bror mistede livet i en trafikulykke.

I fredagens pokalfinale var Jesper Hansen tilbage og reddede to straffespark i sejren over Brøndby.

Det blev naturligvis et omdrejningspunkt i reaktionerne fra fans og spillere, da jublen brød løs.

- Den måde, han har tacklet det på, Jesper ... jeg kender ingen så sej, siger FCM's Marc Dal Hende til TV3+.

- Det har været et hårdt forår for os, og nogle af drengene har oplevet tragedier, og vi har bare stået sammen.

Han scorede selv på et vigtigt tidspunkt i straffesparkskonkurrencen og var helt oppe at køre efter triumfen.

Dal Hende og holdkammeraterne jubler efter kampen. Foto: Lars Poulsen.
Dal Hende og holdkammeraterne jubler efter kampen. Foto: Lars Poulsen.

- Det er så vildt. Det er den største enkeltstående kamp i Danmark, og der er bare en anderledes tænding på.

- En fed kamp, der blev afgjort på den mest dramatiske måde med os som vindere. Det er en kæmpe forløsning for holdet, siger FCM's Marc Dal Hende til TV3+.

Herefter kaldte han til fest, alkoholindtag og træningsfri lørdag.

Den ordinære kamp sluttede 1-1. I straffesparkskonkurrence reddede Jesper Hansen forsøg fra Dominik Kaiser og Josip Radosevic.

Ved pokaloverrækkelsen bar Jesper Hansen en t-shirt til minde om sin bror.

Se også: Pokaldrama: FCM vandt i femte forsøg

Sådan så det ud for et år siden, da Brøndby vandt pokalen. Foto: Tariq Mikkel Khan Allan Olsen - 17. maj. 2019 - kl. 14:48 Hård bredside til finalister: Taber kan skylle sæson ud i lokummet

Se også: Pokalhelt topper - dyr tysker flopper

8 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere