Kæmpe Superliga-transfer: FC Midtjylland henter dansk stjerne hjem

FC Midtjylland betaler knap ti mio. for at hente Alexander Scholz i Club Brugge

Alexander Scholz (th.) vender retur til Danmark efter flere sæsoner i belgisk fodbold. Foto: AP
Alexander Scholz (th.) vender retur til Danmark efter flere sæsoner i belgisk fodbold. Foto: AP

Efter en måneds transferpause sætter FC Midtjylland nu indkøbsvognen i gear igen.

Alexander Scholz' skifter til de danske mestre. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Ekstra Bladet erfarede allerede tidligere fredag, at samtlige detaljer omkring Alexander Scholz' overgang var på plads, og det var op til FC Midtjyllanda at afgøre, hvornår den 25-årige forsvarsspiller officielt præsenteres på en fire-årig aftale.

Ulvene er blevet enige med Club Brugge om en overgangssum på 1,3 mio euro - ca. 9,75 mio. kr.

Dermed bliver købet af den erfarne dansker sommerens hidtil dyreste for ulvene - selv om 19 mio. drengen, Dominick Drexler, formelt set var dyrere, da han tog en tur i svingdøren og strøg retur til Tyskland med kæmpegevinst til følge.

I praksis er det netop transfergevinsten på Drexler, som FC Midtjylland nu aktiverer.

Alexander Scholz har de seneste seks år skabt sig et godt navn i Belgien, hvor han fik sit gennembrud i Lokeren og blev en af ligaens mest ombejlede forsvarsspillere og blev sommeren 2015 hentet til Standard Liege.

Det seneste år har imdlertid været svært for Alexanders Scholz, der heller ikke fik noget ud af et skifte til Club Brugge i vinter.

I FC Midtjylland er han udset til at spille i det centrale forsvar, hvilket indikerer, at FC Midtjylland er ved at gardere sig mod et profilsalg.

Bubacarr Sanneh er et brandvarmt navn i Anderlecht, der netop har sendt Leander Dendoncker til Wolverhampton i en handel, der udløser 110 mio. kr., når lejeaftalen udløber næste sommer.

Alle meldinger fra ulvene går på, at Bubacarr Sanneh ikke er til salg. Men interessen for forsvareren er så markant, at FC Midtjylland nu er på forkant, hvis buddet kommer op omkring de 60 mio. kr.

Kian Hansen er også blevet lovet en ny chance i udlandet, og den mulighed er også i spil nu, men lige nu er der ingen bevægelse på den front.

Alexander Scholz er søn af den tidligere Vejle-spiller Kent Scholz, og han står foran sine første kampe i Superligaen. Inden sit skifte til Belgien fik han som 17-årig debut for de røde og nåede 17 1. divisions-kampe i Nørreskoven.

Se også: Mukhtar skød Brøndby mod gruppespillet

Se også: Næsten ulovligt: Danmarks bedste teenagere fik smæk

Se også: Guld-klasse efter pausen: Uventet helt i ny Superliga-fest

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen