Klubben bekræfter: Her skal Poulsen spille

Jakob Poulsen skifter FC Midtjylland ud med Melbourne Victory, bekræfter australierne

Manglende spilletid har fået Jakob Poulsen til at søge væk fra FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen
Manglende spilletid har fået Jakob Poulsen til at søge væk fra FC Midtjylland. Foto: Lars Poulsen

Klubjagten er slut for Jakob Poulsen.

Den 36-årige FC Midtjylland-kaptajn fortsætter nemlig karrieren i australske Melbourne Victory. Det bekræfter klubben, der har skrevet en etårig kontrakt med danskeren.

- Jeg ser virkelig frem til muligheden for at spille for Victory,

- Min familie og jeg er begejstret omkring at bo i Melbourne og lære byens kultur at kende.

- Og jeg kan heller ikke vente med at se, om det er sandt, at Victory har de bedste fans i A-League, siger Jakob Poulsen til klubbens hjemmeside.

Der er også glæde i Melbourne Victory.

- Det er fantastisk for klubben at skrive under med en spiller med Poulsens erfaring. Det var vigtigt for os at hente en leder, som kan præstere under pres og sætte en standard for de øvrige spillere.

- Jakob er ikke kun en stærk leder. Han er også virkelig god teknisk, og han udgør en stor fare på dødbolde, siger Marco Kurz, der er træner i Melbourne Victory.

Poulsen er ikke den første dansker, der har prøvet lykken i Melbourne. Således spillede den tidligere landsholdsmålmand Thomas Sørensen for lokalrivalerne Melbourne City fra 2015-2017, ligesom den tidligere AaB- og landsholdsspiller Michael Jakobsen optrådte i 2016-2018.

Melbourne Victory har tre gange vundet den australske A-League - senest i 2015. Sidste sæson endte klubben på en tredjeplads.

Se også: Brøndby faldt efter chokstart

Se også: Skifter klub i Superligaen: FCM sender spiller hjem

31 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere