Den østrigske angriber Martin Pusic får ikke lov til at spille på sin gamle hjemmebane i Esbjerg her til aften, når FC Midtjylland kommer på besøg.
De danske mestre meddeler på deres hjemmeside, at den kontroversielle spiller var i en verbal infight med træner Jess Thorup til lørdagens træning.
Duncan uenig med Riddersholm: Jeg er helt klar
Pusic har angiveligt været utilfreds med, at han ikke fik spilletid i opgøret mod Southampton - noget der ikke ligefrem øger hans chance for hans et udlandsophold uden for Superligaen.
- Martin har en stærk ambition om at fortsætte karrieren i udlandet. Derfor var det meget frustrerende for ham ikke at komme i spil til Southampton-kampen i torsdags. Det har vi forståelse for. På mødet med Jess gik Martin imidlertid langt over stregen verbalt og tilsidesatte det, FCM står for. Det hverken kan eller vil vi acceptere, forklarer sportsdirektør Claus Steinlein på klubbens hjemmeside.
FCM har derfor reageret og kylet Pusic ud af truppen til aftenens opgør mod Esbjerg.
- Martin spillede som topscorer en hovedrolle, da vi blev mestre, han er vellidt i truppen, og indtil i går har han opført sig professionelt og eksemplarisk, selv om konkurrencen er hård. I går trådte han dog ved siden af og begik en klar fejl. Det handler vi naturligvis på som klub og arbejdsgiver, og derfor er han ikke i truppen i dag, siger Steinlein.
FCM jagter stadig Bundesliga-angriber
Hovedpersonen selv er ked af sin overreaktion.
- Det betyder utrolig meget for mig at tage næste skridt i karrieren og komme til udlandet. Derfor ramte det mig ekstra hårdt, at jeg ikke var i spil til Southampton-kampen, der var et godt udstillingsvindue. Og derfor kom jeg til at gå over stregen i forhold til Jess. Det beklager jeg, udtaler Pusic.
TV: Østrigerens tidligere holdkammerat i Esbjerg Michael Jakobsen har ikke lagt skjul på, at han ikke kan lide angriberens attitude. Hør ham fortælle om Pusic' kæmpe ego her: