Kyniske mestre: Stort boost til FCM før skæbnekamp

Sikker sejr over Randers FC giver næring til de europæiske ambitioner i FC Midtjylland

Awer Mabil kom på tavlen i sejren over Randers. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Awer Mabil kom på tavlen i sejren over Randers. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

HERNING (Ekstra Bladet): FC Midtjyllands europæiske drømme fik et kæmpe boost i søndagens sene kamp.

For første gang siden Champions League-nedturen mod Astana var mestrenes vicekaptajn, Erik Sviatchenko, atter i trøjen - tilmed fra start - da Randers FC blev besejret 3-0 i en kamp, hvor ulvene de sidste time leverede det bedste set fra den kant siden sommerpausen.

Lad det bare være et godt varsel før Europa League-playoff mod Malmö FF, at Randers FC's lyseblå fightere blev fejet til side med konsekvens på dødboldene og en styrke i omstillingerne, som ulvene meget gerne må kopiere, når de svenske mestre viser deres lyseblå farver på orsdag.

Sviatchenkos comeback blev den store opmuntring i en kamp, hvor ulvene især i de sidste 45 minutter virkelig satte tryk på, og det var til tider svært at forstå, at blot tre mand i opstillingen var fundet egnet til at starte i Europa League-playoff.

Erik Sviatchenko gik med overbevisning ind i højre side af tre-mands forsvaret ved siden af Zsolt Korcsmar og Rasmus Nicolaisen.

Og selv om FCM-kaptajnen blev udfordret lidt i den første halve time, hvor Randers FC dygtigt sendte Saba Lobjanidze ud i løbedueller med den noget tungere FCM-forsvarer.

Men georgieren kæmper dette efterår lidt med at finde den skarphed, som Randers FC nød så godt af i kampen for overlevelse i foråret. Og selv om kronjydernes fart den første halve time mindede om noget af det, som Malmö FF havde succes med, så blev det ikke for alvor farligt.

Erik Sviatchenko var skarp til at organisere sin bagkæde og langsomt, men sikkert fik mestrene greb om kampen. Og da sprælsle Awer Mabil langt inde i dommerens tillægstid i første halvleg huggede 1-0 ind efter hjørnespark, så var Randers FC's chancer i kampen i realiteten aflivet.

Thomas Thomasberg var træner i FC Midtjylland, da Randers FC vandt sin eneste sejr på MCH Arena i Superligaen. Denne aften kunne han stå i Randers FC-boksen og se sin gamle klub sætte tingene eftertrykkeligt på plads efter pausen.

Ulvene kom ud efter pause-snakken med Jess Thorup med en afklaret kynisme i defensiven - og langsomt men sikkert blev Randers FC sat til vægs.

Første øgede Rasmus Nicolaisen til 2-0 efter et hjørnespark midt i anden halvleg og kort tid efter viste Mayron George sin eksplosivitet, da han drønede fra Randers FC-forsvaret og udplacerede Patrick Carlgren til 3-0.

På det tidspunkt lignede det en kamp, der kunne komme til at gøre virkelig ondt på Randers FC, og kronjyderne skullle glæde sig over, at Awer Mabil ikke fik sparket bolden ind, da han fik chancen fire meter fra mål.  

Se også: Ståle tvivler på sin kaptajn: - Han skal have kraftig fremgang

Præcis som i torsdagens Europa League-brag, så fik Nicklas Bendtner igen scoret. Foto: Ritzau/Scanpix /Ole Martin Wold Skandinavien - 26. aug. 2018 - kl. 20:54 Ny succes for Nicklas Bendtner

Zlatans slag eller klap blev fanget af en fotograf. Foto: Ritzau Scanpix Fodbold - 25. aug. 2018 - kl. 16:02 Zlatan vækker opsigt igen: Anklages af tidligere Superliga-spiller

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere