Ligeglad med Guld-Glens AGF-flirt: Det er jo længe siden

FCM's sportsdirektør, Claus Steinlein er ligeglad med, at Glen Riddersholm flirtede med rival, mens han var hos mestrene

Se Ekstra Bladets sportschef fortælle om Riddersholm-historien

Normalt vækker det alt andet end begejstring på direktionsgangen  i en fodboldklub, hvis cheftræneren holder fortrolige samtaler med den sportslige ledelse i konkurrerende klubber.

Når der så tilmed er tale om det hotteste trænernavn i Superligaen, Glen Riddersholm, der netop havde gjort sin arbejdsgiver, FC Midtjylland, til danske mestre for første gang, skulle man tro, at hemmelige samtaler med AGF's direktør Jacob Nielsen ville få sportsdirektør Claus Steinlein op i det røde felt.

Morten Wieghorst holder udelukkende fokus på at hente point til et kriseramt AGF-mandskab (Foto: Gregers Thycho) AGF - 28. sep. 2015 - kl. 16:36 Efter Ekstra Bladets afsløring: Wieghorst er helt rolig

Men reelt var Riddersholm - selv om han stadig var ansat hos FCM - allerede en færdig mand på Heden, da de første samtaler fandt sted.

I hvert fald tog han kort tid efter sit gode tøj og gik, selvom hans spillere stod foran CL-kvalifikationen.

Nogen officiel grund er aldrig givet, men der har været spekuleret meget i, at forholdet mellem Riddersholm og Steinlein var blevet særdeles anstrengt.

Og FCM's sportsdirektør lyder heller ikke som en mand, der fik morgenkaffen galt i halsen, da han læste mandag morgen læste Ekstra Bladets afsløring af AGF-flirten.

Efter en god start er AGF røget ind i en skidt stime og presset stiger på træner Morten Wieghorst. Foto: Anders Brohus Allan Olsen - 28. sep. 2015 - kl. 14:46 Riddersholm-snak er giftig for AGF

- Det har jeg slet ingen kommentarer til. Det handler jo om AGF og jeg har nok at gøre med FC Midtjylland, siger han, da Ekstra Bladet ringer op for at høre hans reaktion.

- Det var jo i sommer, så det er længe siden nu. Jeg har godt set jeres historie, men jeg læste den bare ligesom alle andre, og så tog jeg på arbejde, lyder det kækt fra Steinlein.

- Vi har jo nok at se til i FC Midtjylland, vi skal jo spille europæisk på torsdag, griner Claus Steinlein.

Ifølge Ekstra Bladets afsløringer handlede Glen Riddersholm og Jacob Nielsens samtaler om AGF's fremtid på længere sigt, hvilket screendumps fra parternes mail-udveksling dokumenterer.

I AGF har Nielsen dog blankt afvist, at Riddersholm er et træner-emne i Aarhus.

- Normalt kommenterer jeg ikke rygter og spekulationer, men lige her vil jeg gerne gøre en undtagelse. Jeg kan fuldstændig afvise, at jeg har haft drøftelser med Glen Riddersholm om et job i AGF, siger han til Ekstra Bladet.

  Morten Wieghorst har ikke længere det varmeste forhold til AGF-toppen (Foto: Lars Poulsen) Superligaen - 28. sep. 2015 - kl. 10:39 Koldfront i AGF: Derfor er Riddersholm i søgelyset

6 kommentarer
Vis kommentarer