Marcondes har ikke scoret i 33 kampe i træk

Emiliano Marcondes headede på overliggeren, men er stadig målløs i FCM-trøjen

Emiliano Marcondes har nu ikke scoret i de seneste 33 kampe. Han var tæt på mod FCK. Foto: Lars Poulsen
Emiliano Marcondes har nu ikke scoret i de seneste 33 kampe. Han var tæt på mod FCK. Foto: Lars Poulsen

Han har ikke scoret siden 10. december 2017, da han spillede i FC Nordsjælland. Men mod FCK var det tæt på den første scoring i 33 kampe.

Han sendte i kampens åbningsfase et hovedstød mod mål, der via hjælp fra FCK-keeper Karl Johan-Johnsson blev bugseret op på overliggeren.

- Hvis jeg havde været inde i en målstime, havde jeg scoret på den chance. Men mit træf bliver ikke godt nok. Jeg skulle have troet meget mere på den bold, forklarer Emiliano Marcondes, der var skuffet over FCM rejste fra Parken uden at score.

- Jeg er skuffet over vi ikke scorer og vinder kampen. Men mandag, når vi ser os i spejlet, kan vi se tilbage på en god præstation. For vi gør, hvad vi kan for at vinde kampen, påpeger han.

Samspillet med Sory Kaba virkede i perioder fornuftigt. Og der er slet ingen tvivl om den første scoring fra Marcondes er lige på trapperne.

- Jeg føler, jeg skal tage et større ansvar for vores offensive aktioner. Jeg føler ikke det er rust, men jeg mangler lidt spillende kampform. Men jeg føler mig bedre og bedre tilpas på holdet, pointerer han.

Se også: Bendtner-bal og kæmpe drama

Se også: FCK-legende klar til debut for serie-klub

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere