Mestrene trænede uden Jess Thorup: - Vi græder med det ene øje

- Vi græder med det ene øje og smiler med det andet, siger sportsdirektør Svend Graversen om den mulige afsked med Jess Thorup

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen og journalist Klaus Egelund giver en status på Jess Thorups skifte.

IKAST (Ekstra Bladet): Jess Thorup sad i Belgien og forhandlede med Gent, da FC Midtjylland onsdag havde ugens eneste træningssamling.

Det foregik ikke på træningsbanen, men i Ikast Hallen, hvor FCM-spillerne havde en social hyggedag med volleyball og halhockey på programmet. Her var de delt op i fire hold: Trænerne, de unge, de gamle og et hold bestående af udlændinge.

Både Kristian Bach og Brian Priske var med til at hygge blandt de få, tilbageværende spillere, der ikke var på landsholdsopgaver.

Til gengæld var den kommende FCM-træner, klubbens U-19 træner Kenneth Andersen, ikke at se i Ikast Hallen.

Artiklen fortsætter under billederne.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Her sad til gengæld sportsdirektør Svend Graversen, der ikke forsøgte at skjule fraværet af klubbens mestertræner, Jess Thorup.

- Jess Thorup er i Belgien for at forhandle de personlige forhold.

- Vi er altid ked af at miste både spillere og trænere. Jess Thorup har været meget loyal og skabt fantastiske resultater for os.

- Vi græder med det ene øje og smiler med det andet, siger Svend Graversen, der mener, at de danske mestre nok skal løse opgaven på trænerfronten.

- Det, der kendetegner FC Midtjylland er, at vi har et stærkt team af spillere, trænere og ledelse. Den her opgave skal vi også løse, fastslår han.

Kan du – som Ekstra Bladet tidligere har skrevet - bekræfte, at jeres U19-træner Kenneth Andersen bliver klubbens nye superligatræner?

- Jeg kan ikke bekræfte noget endnu. Vi afventer situationen lige nu, siger sportsdirektøren.

Hvornår forventer du, at I melder noget ud om jeres nye træner?

- Det kan jeg ikke sige på nuværende tidspunkt, fastslår sportsdirektøren.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bliver Jess Thorup præsenteret som ny Gent-træner på et pressemøde onsdag klokken 16:00, og vi har naturligvis en mand i Belgien til at rapportere om seneste nyt.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Interaktivt element

Jess Thorup førte FC Midtjylland til det danske mesterskab i sidste sæson. Foto: Lars Poulsen Superligaen - 10. okt. 2018 - kl. 10:48 Skræmmende statistik i Thorups nye klub: 19 trænere på 18 år

Se også: Dansk træner fyret i udlandet

Foto: TOSHIFUMI KITAMURA/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watt er hård: Skidt karakter til Kevin

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen