Midtjylland stikker af fra FCK

Suveræne FCM udbygger forspringet i front

FC Midtjylland er ganske suveræne i foråret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland er ganske suveræne i foråret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Topholdet FCM er og bliver Randers' skrækmodstander.

Heller ikke i forsøg nummer 19 lykkedes det for kronjyderne at få ulvene ned med nakken.

Med sejren som i øvrigt var nummer 17 i den indbyrdes statistik, øgede FCM forspringet i front for Superligaen.

Nu er afstanden oppe på 12 point og med en målscore, der er dobbelt så god, skal midtjyderne tabe mindst fem kampe af de resterende 12 samtidigt med, at FCK skal gøre rent bord.

Modsat kan det blive mere end svært for Randers at slutte Top 6 med aftenens nederlag.

FCM hentede sejren hjem i et mindre drama, hvor dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen to gange inden pausen pegede på straffesparkspletten.

Inden da var gæsterne fra heden kommet foran med 1-0.

Midtstopperen Aleksander Scholz snittede ved forreste stolpe Awer Mabils præcise hjørnespark videre og bolden  uanset om Frank Onyeka var dukket op med hovedet på selve målstregen.

Nu kan de to diskutere hele vejen tilbage til Herning, om hvem der var målscorer.

Stadionsspeakeren gav Frank Onyeka æren, men målet vil nok kræve et målfoto..

Minuttet efter var FCM's målmand Jesper Hansen ved at skabe problemer.

Han begik straffespark mod Mikkel Kallesøe, men han fik selv gjort skaden god igen.

Jesper Hansen, der i sidste års pokalfinale mod Brøndby klarede to straffespark, viste endnu en gang stor styrke i mand mod mand duellen.

Han valgte rigtigt ved at kaste sig til højre og reddede dermed Emil Riis' forsøg fra 11 meter.

Med den store redning og clean sheet nummer 13 er FCM-målmand kun en kamp fra 100 clean sheets som den fjerde målmand i Superligaen.

Randers-målmand Patrik Carlgren valgte i slutningen af 1. halvleg at gå til den samme side, men FCM's sikre straffesparksskytte Evander skød modsat og kunne bringe FCM foran med 2-0.

Hjemmeholdet var uden de karantæneramte angrebsesser Alhaji Kamara og Marvin Egho, så kronjyderne fik ikke udnyttet, at FCM's ellers solide forsvar vaklede.

Savnet af den bundsolide anfører Erik Sviatchenko, ligeledes karantæne, var til at få øje på.

Det formåede hjemmeholdet ikke at udnytte og tabte et kæmpe skridt i bestræbelserne på at slutte i Top 6.

Se også: Ståle lover ændringer: - Grusomt at se på

Se også: Dommer græmmer sig: - Gigantisk brøler

Sport og Spil FCK-succes kan udløse voldsomt våbenkapløb

24 kommentarer
Vis kommentarer