Nægter at give op: - Der er ingen bedre følelse

FC Midtjylland er 11 point efter FC København med kun fire runder igen. Alligevel er træner Kenneth Andersen ikke klar til at kaste håndklædet i ringen

Se alle målene og den dramatiske udvisning. TV: Discovery Networks Danmark

FARUM (Ekstra Bladet): DJ’en i FC Midtjyllands omklædningsrum havde skruet helt op, så det halve af Farum kunne høre en omgang ’Sweet Caroline’…

Ingen kunne være i tvivl om, at 2-1-sejren over FC Nordsjælland betød meget for midtjyderne, der med den fik stoppet lidt af krisesnakken.

- Det var tiltrængt. Som vores anfører sagde, lige inden vi gik ud til kampen: ’Nu var han træt af at tabe fodboldkampe, så nu skulle vi vinde igen’.

- Der er ingen bedre følelse end at stå inde i omklædningsrummet efter 90 hårde minutter og have en sejr. Det er fedt, sagde en glad - og lettet - Kenneth Andersen.

Hans mandskab reducerede FCK’s forspring til 11 point, og FCM-træneren vil ikke ønske københavnerne tillykke med guldet endnu:

- Så længe der er er en chance, går vi efter den. Jeg kan godt se, at den ikke bliver større og større, men så længe den er der, går vi efter den.

- Vi har ikke lagt os ned endnu.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kenneth Andersen kæmpede en kamp på sidelinien. Foto: Lars Poulsen
Kenneth Andersen kæmpede en kamp på sidelinien. Foto: Lars Poulsen
 

FC København kan dog allerede søndag blive mestre. En sejr over Brøndby og guldøllet kan flyde i Parken.

Det lugtede af guldfest allerede mandag. I 1. halvleg var FC Nordsjælland klart bedst og var foran 1-0 ved pausen.

Men i 2. halvleg straffede Paul Onuachu dem som så mange gange før.

Først flugtede han flot udligningen ind bag Peter Vindahl Jensen, og efter en times spil gjorde FCN’s onde ånd det til 2-1 på hovedstød.

Det var første gang i denne sæsons slutspil, at han kom på måltavlen, og Onuachu er nu oppe på 14 scoringer mod FC Nordsjælland i de seneste 14 kampe.

- Det var godt at få scoret igen efter så mange kampe uden mål. 

- To mål skulle gerne give mig mere selvtillid til de kommende kampe, sagde Paul Onuachu og fortalte, at han altid har en god følelse, når modstanderen er FC Nordsjælland:

- Der er spillere i enhver liga, der er specialister i at score mod et bestemt hold. FC Nordsjælland er det hold i Danmark for mig.

- Jeg fik ikke scoret mod dem i de to seneste kampe, men var tæt på. Nu fik jeg scoret to og var god.

Det var FC Midtjylland ikke i 1. halvleg, men takket være Paul Onuachus fuldtræffere må FC København vente lidt endnu med guldfesten.

Anføreren takkede de medrejsende fans i Farum. Foto: Lars Poulsen
Anføreren takkede de medrejsende fans i Farum. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Comeback og rødt kort udsætter FCK's guldfest

Se også: Afviser kritik efter usædvanlig beslutning: - Af hensyn til fansene

 

Brøndby har ikke opgivet Hjulmand. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Brøndby tror på drømmetræner: Parat til at udskyde deadline

Dommertrioen eskorteres væk fra banen og ind i relativ sikkerhed. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil 'Skraldemanden' fra Vejle: Undskyld! Det er godt nok noget lort, jeg har lavet

Joel Veltman, Lasse Schöne og Matthijs de Ligt jubler, da sejren over Juventus er en kendsgerning. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix Plus Er Ajax historiens største CL-overraskelse?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere