Nigeriansk angriber undskylder FCM-udflugt

Den nigerianske angriber Stephen Odey underskylder for, at han tog til prøvetræning i FC Midtjylland uden tilladelse

Den nigerianske angriber Stephen Odey troppede i starten af maj op i FC Midtjylland til en prøvetræning, men det blev en noget turbulent omgang for angriberen. Tipsbladet.dk kunne således afsløre, at Stephen Odey ikke havde fået tilladelse til at rejse til FC Midtjylland af sin nigerianske klub MFM FC, der truede Herning-klubben med en indberetning til FIFA.

Så langt nåede det aldrig. Stephen Odey vendte hjem til sit hjemland, og det var en angriber med røde ører, der dukkede op i Nigeria. Odey giver således sin arbejdsgiver en uforbeholden undskyldning, fordi han rejste til Danmark uden tilladelse.

- Lige nu er jeg nødt til at holde fokus, for mange ting er sket i fortiden. Jeg vil gerne undskylde for alt det, der er sket, men lige nu ser jeg frem til opgaverne med det nigerianske landshold, siger Stephen Odey til mountaintopfc.com.

Stephen Odey er ligatopscorer i Nigeria.

FCM skrider til handling: Sender ombejlet topscorer retur til Nigeria

Nigeriansk klub truer med at indberette FC Midtjylland til FIFA

Superliga-profils gribende historie: Mor rejste - og han så hende aldrig igen