- Nu er vi på højde med FCK!

FCM-formand Rasmus Ankersen mener, at FCM har hentet FCK i toppen af dansk fodbold - nu gælder det Europa

Se målene fra guldfesten her - bl.a. dette drømmehug til 2-1 fra Anders Dreyer.

Læs guldreportagen fra Herning her:

Se også: FC Midtjylland er dansk mester i fodbold

Tre mesterskaber på seks år. Det er facit for både FC Midtjylland og FC København, der i disse år kæmper om herredømmet i dansk fodbold.

Sådan ser FC Midtjyllands bestyrelsesformand, Rasmus Ankersen, i hvert fald på tingene efter torsdagens udklassering af FC København.

- Det var en cementering på en stærk sæson. Vi har været så dominerende, og at sætte det på plads hjemme mod netop FCK, det var sådan, det skulle være.

- Nu er vi på højde med FCK. Jeg synes, det er meget lige, hvis vi ser på det store billede. Vi har klart flest point, hvis man regner ud fra de seneste fem sæsoner, men til gengæld mangler vi sådan for alvor at knække koden til Europa. Det har FCK formået, siger Rasmus Ankersen.

Der er heller ingen tvivl om, at FC Midtjyllands efter sommerferien skal sætte alle sejl ind på netop at knække den kode. At banke sig vej igennem til et europæisk gruppespil.

Sportsdirektør Claus Steinlein er i hvert fald klar til Champions League - hør bare her.

Om ikke andet så for at afvæbne Ståle Solbakken og andre kritikere, men selvfølgelig hovedsageligt for at få del i de europæiske millioner, et endnu bedre springbræt til spillersalg og at vise sig frem på en større scene end den danske.

- Det betyder meget for os at lykkes med i næste sæson. Det lægger vi ikke skjul på. Jeg synes, vi har et godt hold til det, men vi kommer nok til at købe en eller to spillere til toppen af truppen. Og nok i den offensive ende af banen, lød det spændende løfte fra Rasmus Ankersen.

Rasmus Ankersen er klar til at hente spændede navne til FC Midtjylland for at komme igennem det europæiske nåleøje. Foto: Anders Brohus
Rasmus Ankersen er klar til at hente spændede navne til FC Midtjylland for at komme igennem det europæiske nåleøje. Foto: Anders Brohus
 

Måske kommer der endda en hjælpende hånd fra samarbejdsklubben Brentford, der har fine chancer for at rykke op i Premier League.

- Det er ikke sådan, der kommer 100 millioner med posten fra London, hvis det lykkes, men jeg vil sige det sådan, at FCM kan tage nogle større chancer på transfermarkedet, hvis Brentford bliver Premier League-klub.

- Men lige nu skal vi nyde, at vi er danske mestre. Det, der er så fantastisk med FC Midtjylland er, at alt andet end titler vil være en kæmpe skuffelse efterhånden. Sådan var det jo slet ikke for seks år siden.

Læs meget mere om FCM's guldfest her:

Se også: Slagen Ståle kom med stikpille

Venskabet mellem Mabil og Kaba smitter ikke af på banen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Midt i guldrusen: Nu skal de adskille vennerne

Se også: FC Guldjylland: 20 nedslag mod guldet i 2020

LIVE

60 kommentarer
Vis kommentarer