Officielt: FC Midtjylland henter brasiliansk venstre back

Pokalmestrene fra FC Midtjylland har hentet den brasilianske back Paulinho

FC Midtjylland er blevet en brasilianer rigere. Foto: Felipe Oliveira/EC Bahia
FC Midtjylland er blevet en brasilianer rigere. Foto: Felipe Oliveira/EC Bahia

FC Midtjylland har handlet og hentet ny venstre back.

Klubben fra Ikast og Herning henter den 24-årige brasilianer Paulinho på en femårig aftale - han er købt i klubben Bahia - og han kan altså ende med at blive afløseren for Marc Dal Hende, der gerne vil sælges til udlandet denne sommer.

- Paulinho er teknisk velfunderet, løbemæssigt er han stærk, og så har han en rigtig god venstrefod, siger sportschef Svend Graversen om FC Midtjyllands nyeste spiller.

Paulinho bliver FC Midtjyllands fjerde brasilianer i truppen, efter klubben har hentet Evander, Junior Bramado og Patrick.

- Det er ikke kun Europa og Danmark, som motiverede mig til dette skifte, for klubben FC Midtjylland er også en væsentlig faktor. Det er en klub, som spiller med om titler, og det vil jeg gerne være en del af, siger Paulinho.

Planen er, at han skal støde til FCM's træningslejr i Polen i løbet af tirsdagen.

Se også: Officielt: FCK henter Superliga-darling

Se også: Beruset hollandsk stjerne arresteret: Festede på taget af en bil

Se også: I fars fodspor? Legendesøn på vej til Barcelona

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere