Officielt: Midtjylland henter stortalent i Premier League

Offensivspilleren Anders Dreyer har skrevet kontrakt frem til 2024 med FC Midtjylland

Mens Superligaen holder vinterpause kigger sportsjournalist Gisle Thorsen tilbage på Superliga-året 2019 og kårer dommerskandale, årets flop og årets guldfugl. Producer/Video: Lasse Brøndal/Discovery Networks Danmark

U21-landsholdsspilleren Anders Dreyer vender tilbage til dansk fodbold, hvor han har skrevet en kontrakt med Superligaens førerhold, FC Midtjylland.

Midtjyderne oplyser i en pressemeddelelse, at Dreyer har underskrevet en kontrakt gældende til sommeren 2024.

- Anders er en målscorertype og chanceskaber på den offensive del af banen, og vi er meget glade for, at det lykkedes os at lande denne aftale med ham, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen.

Ekstra Bladet skrev tidligere mandag, at Midtjylland var enige med danskeren, og kun lægetjekket manglede. Det har Anders Dreyer nu været igennem, og derfor er han klar til at hjælpe midtjyderne i mesterskabskampen i foråret.

FC Midtjylland betaler Brighton omkring en million euro - svarende til 7,5 millioner danske kroner - ifølge Ekstra Bladets oplysninger.

Det er under halvdelen af, hvad Esbjerg solgte Anders Dreyer for til Brighton i sensommeren 2018. Dengang fik de i omegnen af 17 millioner kroner for kometen.

Artiklen fortsætter under billederne...

FC Midtjylland har oprustet gevaldigt inden mesterskabskampen. Foto: FCM.dk
FC Midtjylland har oprustet gevaldigt inden mesterskabskampen. Foto: FCM.dk

Anders Dreyer har fået en aftale med FC Midtjylland frem til 2024. Foto: Claus Bonnerup
Anders Dreyer har fået en aftale med FC Midtjylland frem til 2024. Foto: Claus Bonnerup

Anders Dreyer spillede sine ungdomsår i Esbjerg, hvor han også brød igennem som seniorspiller.

Han spillede sig aldrig i nærheden af førsteholdet i Brighton og blev siden lejet ud til St. Mirren i Skotland og senest Heerenveen i Holland.

Nu forsøger den venstrebenede dribler at spille sig ind på Superligaens aktuelle tophold.

- Jeg var meget ung, da jeg rejste ud, men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Min tid i England, Skotland og senest Holland har givet mig værdifuld erfaring og læring, som jeg kan bygge videre på, siger Dreyer.

- Da jeg hørte om FC Midtjyllands interesse, gjorde jeg mig ikke de store overvejelser. Jeg var meget interesseret, og nu ser jeg frem til at komme i gang og blive en del af en topklub i den danske Superliga, lyder det.

FC Midtjylland og Anders Dreyer har fire point ned til FCK, inden sæsonen genoptages 14. febraur.

Se også: Højtryk på FCM-forhandlinger: Enige med PL-dansker

Zlatan er tilbage. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 6. jan. 2020 - kl. 17:17 Se alle billederne: Her gør Zlatan comeback

Mohamed Daramy fik en dansk landsholdstrøje af DBU's talentudviklingschef, Flemming Berg. Yderst til venstre er Daramys mor, Isata. Foto: Linda Johansen Landsholdsfodbold - 6. jan. 2020 - kl. 16:48 FCK's stortalent fik uventet gave

Brøndbys polske målsluger, Kamil Wilczek, er et af de bedste vinterindkøb i Superligaen det seneste årti. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaens bedste og værste vinterhandler

Liverpool har været helt suveræne i denne sæson. De slog i julen deres nærmeste forfølger, Leicester, 4-0 på udebane, og det fik smilene frem hos Henderson, Alexander-Arnold og Robertson. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Sport og Spil Bedste nogensinde? Liverpool jagter udødelighed

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere