Optimistisk FCM-chef: 'Det er en helt unik mulighed for FCM'

FC Midtjylland og Crystal Palace er tæt på at nå til enighed om den norske angriber, Alexander Sørloth

DUBAI (Ekstra Bladet): Alexander Sørloth forlod onsdag morgen FC Midtjyllands træningslejr i Dubai for at flyve til London og forhandle personlige forhold med Crystal Palace.

Og nu ser det ud til, der er ved at komme skred i det salg, som vil blive det største nogensinde i Superligaen.

Ekstra Bladet fangede FC Midtjyllands sportsdirektør, Svend Graversen, da han tog sig en kort, men velfortjent, puster i hotellobbyen på det resort, som midtjyderne bor på under træningslejren i Dubai.

På Herning-egnen sælger man sjældent skindet, før bjørnen er skudt, og Graversen overvejede sine ord meget grundigt.

- Vi er tæt på at realisere en helt unik mulighed for FC Midtjylland. Vi arbejder hårdt, og der er ikke noget officielt at berette om endnu, og jeg kan kun gentage, at vi er meget tæt på at realisere en unik mulighed.

Sker det i dag? Foto: Tariq Mikkel Khan FC Midtjylland - 31. jan. 2018 - kl. 09:23 FCMs vanvittige millionhandel nærmer sig: Angriber til lægetjek

Et andet stort spørgsmål i forbindelse med salget af Alexander Sørloth har været, hvad der kommer ind den anden vej. For cheftræner Jess Thorup har udtrykt et meget specifikt ønske om at få en erstatning ind som gardering til Paul Onuachu i angrebet.

Pengene er efterhånden blevet så store for FC Midtjylland, at et evt. salg af den norske guldfugl ikke afhænger af, om Thorup får sin vilje, men Svend Graversen garanterer, at der arbejdes på sagen.

- Hvis, og jeg gentager hvis, der sker noget, så er vi godt forberedt. Vi har en lang række navne på blokken, og hvis det lykkes at nå til enighed om Alexander Sørloth, så er det fordi, vi vurderer, at vi enten har kvaliteten i truppen, eller at vi kan hente en spiller ind, der kan tilføre kvalitet.

- Hvem står på jeres blok?

- Det kan jeg ikke sige, og det er ikke relevant på nuværende tidspunkt.

Det bliver det nok alligevel ud på de sene transfertimer, hvis det lykkes FCM at realisere den helt unikke transfermulighed.

Se også: FC Midtjylland skyder i alle retninger: Bejler til Bendtners rival

Se også: Står foran kæmpe milliongevinst: FCM forhandler med østrigsk bomber

Se også: Transferstress i ørkenen: FCM i desperat jagt på ny angriber

7 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport