Det er måske ikke overraskende, at ligaens dyreste spiller Andreas Cornelius er Superligaens løn-konge med en månedsløn på 485.000 kr.
Til gengæld er det højst uventet, at en spiller fra FC Midtjylland indtager andenpladsen i det selskab. 430.000 kr. om måneden får Kristian Bach Bak.
Dermed distancerer han faktisk Daniel Agger, der kommer ind på tredjepladsen over ligaens bedst lønnede spillere.
FCM-kaptajnen er på en gammel kontrakt fra 2010 og derfor stadig en af de bedst lønnede i ligaen.
Løneksplosion i Superligaen: Se den vilde stigning
FCM-anfører: Der er god lir i Parken
Pakke til 25 mio. kr.
FC Midtjylland var lettere desperate, da klubben i 2010 ledte efter en lederfigur. Ham fandt de i hollandske Heerenveen, hvor Kristian Bach Bak blev hentet hjem til Heden.
Det blev en dyr investering, som er løbet op i 25 mio. kr. frem til sommer, hvor den femårige aftale står til udløb.
Det var især en enorm sign-on-fee, der var med til at gøre pakken meget dyr for midtjyderne.
De fede tider er snart forbi for Kristian Bach Bak. Foråret er den sidste tid med den tårnhøje månedsløn.
Fra 1. juli har han allerede tegnet en ny kontrakt for de kommende to år. En aftale, der halverer hans løn og dermed sender ham ud af den absolutte løntop i Superligaen.
- Tiderne er anderledes nu. Jeg er glad for og stolt over, at klubben har tilbudt mig en forlængelse. Jeg har forlænget med hjertet og ikke på grund af det, der kommer ind på kontoen, sagde Kristian Bach Bak i forbindelse med forlængelsen.
Ekstra Bladet sætter fokus på lønnen i Superligaen. Herunder kan du læse mere om, hvor meget din klub betaler i løn, hvem der er tre bedst betalte i din klub, og hvem der er Superligaens 20 bedst betalte spillere.
Så mange lønkroner bruger din superligaklub
Overblikket: Her er de bedst betalte i din superligaklub
Her er Superligaens 20 bedst betalte
I aften skal Back Bak og FCM i aktion mod OB. Herunder kan du se det allerede nu legendariske sammenstød mellem Ståle Solbakken og Glen Riddersholm fra efteråret.