Praler efter dansk mareridt: - Vi kunne have vundet 5-0

De svenske mestre fra Malmö FF raser efter 2-2-resultatet mod FC Midtjylland, for der var tale om såkaldte pis-mål til danskerne...

De danske mål var pis-mål, lyder det fra svenskerne
De danske mål var pis-mål, lyder det fra svenskerne

Se også: Vildt comeback: FCM rejste sig efter håbløs halvleg

SE ALLE MÅLENE FRA KAMPEN I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

- Mareridtsresultat for Malmö i playoff.

Sådan lyder overskriften i den svenske avis Expressen dagen efter Malmö FFs 2-2-resultat hjemme mod FC Midtjylland.

Og svenskernes anfører, Markus Rosenberg, har også en skidt følelse efter kampen.

- Det var en fantastisk fodboldkamp fra vores side. Det er surt, at vi står her med 2-2, når det kunne være blevet 5-0 med lidt held. Vi var betydeligt bedre end 2-2 hjemme, siger Rosenberg til avisen.

- Jeg føler, at vi var klart det bedste hold, siger Rosenberg videre.

 

Ved pausen førte Malmö FF med to hold, og MFF-målmand Johan Dahlin med fortid i FC Midtjylland forklarer, at man gik benhårdt efter 3-0.

- Alle vil lave flere mål, og som kampbilleder så ud, så var det den helt rette tanke. Vi var frygtelig stærke, og vi havde spillet, skabte chancer og var det bedste hold, siger Dahlin til avisen.

Målmanden påtager sig skylden for Gustav Wikheims reducering for danskerne, mens det andet mål kom efter en retur.

- Det er unødvendigt at stå og pege fingre. Vi skal vinde sådan en kamp. Vi skal ikke slippe sådan nogle mål ind. Det er to pismål, siger Dahlin.

De danske mål var pis-mål, lyder det fra svenskerne
De danske mål var pis-mål, lyder det fra svenskerne
 

Hos Aftonbladet er klummeskribent Johan Flinck enig i, at Malmö FF havde chancer til flere mål, der kunne have dræbt kampen.

- På sin vis sandt. Men det er jo de indkasserede mål på hjemmebane, der er det store problem i sommerens kvalifikation. Man lukkede et mål ind i ni hjemmekampe, da man kvalificerede sig til Europa i 2011, 2014 og 2015, og nu har man lukket fire mål ind i tre hjemmekampe, lyder det.

- Midtjyllands reducering og udligning er nu på vej til at sende MFF ud af Europa League, inden man overhovedet er kommet ind i turneringen, lyder det.

Også hos Expressen er der lavet en klumme, og her mener journalisten Mattias Larsson, at Malmö FF nu er i store problemer.

 

Han peger på, at svenskerne faktisk spillede deres bedste første halvleg i år.

- MFF var gode nok i første halvleg til at dræbe dobbeltopgøret. Men svagt nok i anden halvleg til endda at tabe 2-0-føringen til nederlag, lyder det.

- Nu må MFF tage til Herning og vinde en svær udekamp. Jeg tror ikke på 3-3, 4-4 eller 2-2 igen. MFF må vinde, og det kommer til at kræve noget helt ekstraordinært. Det positive er, at MFF i første halvleg viste, at man er gode nok til at vende til sin fordel, lyder det.

Returkampen mellem FC Midtjylland og Malmö FF spilles førstkommende torsdag.

Danmark har generelt et godt tag på svensk fodbold, som de seneste års europæiske rangliste da også viser. Senest slog FC Nordsjælland det svenske førerhold AIK ud.

Se også: Genrejsningen: Nu venter gruppespillet

Se også: FCM-træner i pausen: Skal vi ud i bussen for at køre hjem?

PLACERING PÅ EUROPAS KLUBRANGLISTE:

DANMARK-SVERIGE

2019: PT 13-20
2018: 17-22
2017: 18-21
2016: 24-21 
2015: 22-24
2014: 19-24
2013: 15-23
2012: 13-24
2011: 12-28
2010: 15-24
2009: 16-24
2008: 19-23
2007: 21-28
2006: 23-26
2005: 23-26
2004: 22-24

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal FCM gøre, før vinduet lukker

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere