Premier League-klub lokker Sviatchenko

Storkampene mod Southampton har fået interessen for FCM-forsvareren til at eksplodere i England

To engelske klubber har de seneste timer budt på Erik Sviatchenko (Foto: Lars Poulsen)
To engelske klubber har de seneste timer budt på Erik Sviatchenko (Foto: Lars Poulsen)

FC Midtjylland står foran et giftigt valg omkring landsholdsaktuelle Erik Sviatchenko.

Inden for de seneste timer er der tikket stærke bud ind fra England på den formstærke centerforsvarer.

Premier League-klubben Norwich er ifølge Ekstra Bladets oplysninger budt omkring 22 mio. kr. for Erik Sviatchenko, der imponerede stort i de to opgør mod Southampton.

Dertil kommer, at London-klubben Fulham også har budt på samme niveau. Klubben ligger lige nu i næstbedste række, Championship, men klubben er formelt set på niveau med Norwich - en klub, der ligger og cykler i laget mellem Premier League og Championship.

Sviatchenko i aktion mod FCK (Foto: Claus Bonnerup)
Sviatchenko i aktion mod FCK (Foto: Claus Bonnerup)
 

Se også: Afsløring: Premier League-klub med kæmpebud på Sisto

Se også: Superliga-profiler i dag: De kan være væk inden mandag

FC Midtjylland har endnu ikke taget stilling til nogen af buddene, lige som der lige nu er så meget grøde omkring Erik Sviatchenko, at andre klubber meget vel kan komme på banen.

Men ulvene får svært ved at stå i vejen for spilleren efter de sidste sommer trak stikket på den handel med FC København, som Sviatchenko ellers var indstillet på.

Hverken FC Midtjylland eller spillerens agent Allan Bak Jensen har indtil videre svaret på Ekstra Bladets henvendelser i sagen.

Se også: Derfor er FCK's megasalg kollapset

Se også: Stor transfer-aktivitet i Wolfsburg: Hvor står Bendtner?

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

26 kommentarer
Vis kommentarer