Priske afviser: Jeg er ikke den rigtige FCM-træner

Brian Priske er foreløbig cheftræner i FC Midtjylland - men han afviser, at han skulle være en permanent løsning

Her kan du høre Brian Priskes kommentar til Glen Riddersholms exit

Hvad hedder den næste permanente cheftræner i FC Midtjylland, efter at Glen Riddersholm har opsagt sin stilling?

Se også: Glen: Den sværeste beslutning nogensinde

Han hedder ikke Brian Priske, selvom den tidligere landsholdsspiller foreløbig er blevet gjort til cheftræner i et team med Lars Friis.

Priske mener ganske enkelt ikke, at han er den rigtige. Ellers også er han hurtigt blevet gjort opmærksom på, at klubben skal bruge en træner med mere erfaring i denne omgang.

På dagens pressemøde i Herning blev Priske spurgt, om han kunne se sig selv som den næste cheftræner.

- Nej. Det kan jeg 100 procent ikke, svarede den 38-årige træner, der har været assistent for klubbens cheftræner siden 2011, hvor han stoppede en lang aktiv karriere.

- Jeg er her for klubben og for spillerne. Jeg har været sindssygt glad for min rolle de sidste fire år og glæder mig til at fortsætte min udvikling som træner.

Er det sådan vi skal huske glen Riddersholm. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 25. jun. 2015 - kl. 23:07 Modigt men egoistisk, Glen!

- Jeg er ikke en permanent løsning. Tværtimod. Men indtil der er fundet en permanent løsning, vil Lars og jeg give den fuld gas, sagde Priske.

Den anden del af trænerteamet, A+-træner Lars Friis, afviste også, at konstellationen med ham og Priske kan blive permanent.

Men der er fuldt fokus på den første kamp i CL-kvalifikationen om tre uger, og så må en ny cheftræner komme, når han kommer.

- Vi glæder os rigtig meget til den tid, vi går ind. Den største tid for klubben. Men det var ikke det, vi havde drømt om, da vi gik på ferie.

- Men vi skal forsøge - og vi kan også - eksekvere den plan, der blev lagt, før vi gik på ferie, sagde Lars Friis, der har været træner på Heden siden 1998, hvor klubben hed Ikast fS.

Se også: Tøffe: Glens afløser kan allerede være i klubben

Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting udtalte torsdag, at Priske meget vel kunne være den rette. Med klubber som Horsens, Aarhus Fremad, AaB, Genk, Portsmouth, Club Brugge, Vejle og FC Midtjylland på cv'et har Priske gjort sig en lang række erfaringer med forskellige trænere og forhold.

- Alle vil nok nævne Kasper Hjulmand som en oplagt afløser, men er det ikke muligt, at Brian Priske, der har haft så stor en aktie i deres præstation, kunne overtage med den rette opbakning omkring sig? Hvorfor skulle han ikke kunne løfte det? sagde Tøfting torsdag.

Glen Riddersholm brugte ferien i Tyrkiet til at gennemtænke fremtiden (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Derfor sprængte Glen bomben: Kunne ikke løgnen mere

Se mere tv fra FCM-pressemødet herunder:

- Det var en bombe for os allesammen. Lars Friis er blevet midlertidig træner i FC Midtjylland

Her kan du se bestyrelsesformandens kommentar til det pludselige exit

- Det her er en af de dage, man vil huske som pensionist. Sådan lyder det fra sportsdirektør Claus Steinlein

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere