Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Rafael van der Vaart kan få comeback mod FC København

FC Midtjyllands hollandske stjerne har været skadet, men han er så småt tilbage, og Jess Thorup mener, hollænderen kan være tilbage mod FC København søndag

TV: Her hamrer Rafael van der Vaart et supermål i kassen. Video: FC Midtjylland

Når FC Midtjylland på søndag får besøg af FC København i Superligaen, kan det blive med et boost i truppen i form af en tilbagevenden fra Rafael van der Vaart.

Den hollandske midtbanespiller har ikke spillet i foråret, fordi han har haft problemer med en skade, men tirsdag var van der Vaart tilbage for reserveholdet, hvor han tilmed scorede et flot mål på frispark.

Nu kan han så også være tilbage for førsteholdet - i hvert fald har Jess Thorup den 34-årige midtbanespiller i tankerne til opgøret mod FC København.

- Rafa har trænet med i 14 dage nu, og han er ved at være i spil til holdet. Han gjorde det fornuftigt i reservekampen, hvor han satte spillet godt op, siger Jess Thorup til aoh.dk.

FC Midtjylland-træneren fortæller dog også, at han afventer med at tage en beslutning på van der Vaart, fordi han lige vil se nærmere an, hvordan mditbanespilleren reagerer på reservekampen og på træningen.

Jess Thorups mandskab ligger nummer tre i tabellen med samme pointantal som FC Nordsjælland, der ligger nummer fire.

FC Midtjylland - 11. mar. 2017 - kl. 23:14 Spansk frygt: Vender van der Vaart retur fra FCM?

Se også: Se listen: Tre danskere i spil som verdens bedste

Superligaen - 20. mar. 2017 - kl. 09:49 Jubel brød ud i loungen: Troede Thorup var fyret

Se også: Det stinker, Jylland!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen