Riddersholm-bombe tikkede i flere år: Det påvirkede mine nærmeste

Guldtræneren erkender, at utilfredsheden med talentdelen var blandt flere årsager til, at han indgav sin opsigelse

Her kan du se et interview med dagens hovedperson - Glen Riddersholm (video: Claus Bonnerup)

Glen Riddersholm dukkede fredag morgen op på træningsanlægget i Ikast for at tage afsked med de spillere, og den klub som har fyldt meget i hans liv i de seneste mange år.

Guldtræneren var tydeligt bevæget, da han indvilligede i at stille op til interview efter seancen med spillerne. Men Riddersholm holdt fast i, at han ikke vil delagtiggøre offentligheden i, hvorfor han valgte den drastiske løsning med en opsigelse oven på et dansk mesterskab.

Ekstra Bladet skriver i fredagsavisen, at Riddersholm følte, at han ikke længere kunne stå inde for at overbevise unge talenter, deres forældre og samarbejdspartnere om at klubben satser på unge spillere til førsteholdet hvor klubbens kurs er blevet mere ambitiøs.

Hvis målet om at nå Champions League eller europæisk gruppespil hvert andet år, så bliver det fremadrettet sværere for talenterne at få spilletid på førsteholdet.

Glen Riddersholm brugte ferien i Tyrkiet til at gennemtænke fremtiden (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Derfor sprængte Glen bomben: Kunne ikke løgnen mere

Riddersholm erkendte fredag i Ikast, at det var en af de ting, som havde indflydelse på den endelige beslutning, men ikke var den altoverskyggende.

- Det er ikke en af de væsentligste årsager. Langt fra. Men selvfølgelig er det hele tiden en balance med talentudvikling samtidig med at skabe resultater. FC Midtjylland er skabt på et fundament af talentudvikling, og der er rigtig mange, der brænder for talentudviklingen i klubben, siger Riddersholm.

- Der er et hul på talentudviklingen nu, fordi vi på grund af økonomi var nødt til at sælge unge dygtige spillere som blandt andre Viktor Fischer, Joachim Andersen og Morten Knudsen på et tidligt niveau. De spillere står ikke på spring nu. Men det har som sådan ikke så meget med beslutningen at gøre.

FCM-anfører Kristian Bach Baks første reaktion var vrede ...

Den populære træner slog flere gange fast, at de ting der har ført ham i retning af en opsigelse havde ulmet i omkring tre år. Så dermed ville han også gerne skyde ned, at det var udløst af det nye ejerskab med Matthew Benham og bestyrelsesformand Rasmus Ankersen. Men tingene gik ham så meget på, at det også påvirkede hans omgivelser.

- Det har påvirket mig gennem længere tid, og når jeg kan mærke, at der er kompromisser, som påvirker dem, jeg står i spidsen for, og dem der er nærmest, så har det været vigtigt med den her beslutning.

Riddersholm lagde ikke skjul på, at det var en meget følelsesladet dag for ham med at sige farvel til spillerne og pakke sit kontor ned.

- Det er klart, at med de drenge og med den trænerstab har jeg fantastiske øjeblikke. Jeg har været i denne klub igennem flere år og har dannet bånd med spillere, som er kommet helt igennem fra akademiet, og med flere af de dygtige spillere vi har fået fra udlandet. Det har ikke været let der at stå og udtrykke sine følelser, forklarede Riddersholm.

Han slog samtidig fast, at han ikke er på vej i et nyt job og først og fremmest skal værne om familien og havearbejdet på matriklen.

Her forholder Brian Priske sig til et muligt job som cheftræner for FCM:

__________________________________________________________________________

Husk, at Ekstra Bladet Sport er kommet på Snapchat. Add os med navnet 'ebsport'. Vi snappes ved!

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere