Riddersholm: VM-angriber har overbevist os

Glen Riddersholm glæder sig over den permanente tilgang af Marcos Urena, som han mener kan udvikle sig stort på den jyske hede

FC Midtjylland har valgt at købe Marcos Urena (Foto: Anders Brohus)
FC Midtjylland har valgt at købe Marcos Urena (Foto: Anders Brohus)

FC Midtjylland lejede forud for denne sæson den costaricanske landsholdsspiller Marcos Urena, og han har gjort så god en figur i efterårssæsonen, at lejeaftalen onsdag blev skiftet ud med en permanent en af slagsen.

Superligaens tophold bekræftede i går, at man havde købt Urena fri af Kuban Krasnodar.

Og at den 24-årige angriber bliver hængende på heden var en tidlig julegave til cheftræner Glen Riddersholm, der er meget begejstret for Marcos Urena.

Marcos Ureña i rollen som målscorer for FC Midtjylland. (Foto: Anders Brohus) FC Midtjylland FCM forlænger med VM-angriber fra Costa Rica

- Vi har valgt at købe Marcos Urena, fordi han komplimenterer vores øvrige angribere på fremragende vis. Morten Duncan og Paul Onachu er typiske 9'ere, der er gode i boksen og med ryggen til målet.

- Marcos derimod har sine forcer i sine dybe løb og hårde arbejde, og det er via disse kvaliteter, han har overbevist os om, at han skal være her i længere tid, siger Glen Riddersholm til tipsbladet.dk og fortsætter:

- Det er lige præcis en type som Marcos Urena, som vi har efterspurgt, og som vi har savnet i lang tid. Reelt har vi vel ikke haft sådan en type angriber siden Jude Nworuh, der også var god til at løbe i bagrummet. Så jeg er meget tilfreds.

Foto: Anders Brohus Sport Sådan har din Superliga-klub klaret efteråret

Marcos Urena tegnede sig for to scoringer i efteråret, og man kunne i øvrigt også se ham komme på måltavlen for Costa Rica under sommerens VM-slutrunde, men det vil dog være synd at sige, at angriberen har vist sig at være nogen målmaskine i europæisk fodbold. F

or Kuban Krasnodar scorede han ikke et eneste mål i mere end 30 kampe.

- Det med målene er selvfølgelig også en vigtig faktor for en angriber, og to mål lyder måske ikke af meget, men det skal også måles op mod den spilletid, han har fået. Han har været en meget effektiv indskifter.

- Han har scoret to mål, lavet et par oplæg og kæmpet sig til et straffespark, som blev pointgivende. Og så har han altså kun været her fem måneder, fastslår FCM-træneren.

Nu tænder de fredspiben i Frem og glæder sig til næste års indestævne i Brøndby (Foto: Kenneth Meyer) Brøndby Frem-træner: Vi har aftalt at lukke den her

Marcos Urena er også hentet ind, fordi man i FC Midtjylland vurderer, at den 24-årige angriber kan blive langt bedre i fremtiden.

- Absolut. Han har vist en formidabel ændringsparathed og en vilje til at integrere sig i Nordeuropa, som man ikke altid ser med sydamerikanske spillere.

- Santiago Vilafane er et godt eksempel på det modsatte. Det er vores vurdering, at Urena kan lægge flere lag på sit spil, og så bliver han en rigtig god angriber for os. Men lige nu er Duncan naturligvis førstevalget, slutter Glen Riddersholm.

Foruden Marcos Urena lejede FC Midtjylland også svenskeren Kristoffer Olsson forud for sæsonen. Også han arbejder topholdet på at sikre permanent.

0 kommentarer
Vis kommentarer