Så meget er der budt på FCM-stjernen

Det er kinesiske Shanghai SIPG med danske Mads Davidsen som assistenttræner, der har lagt et bud på FCMs Sylvester Igboun

FC Midtjylland blev transfervinduets danske centrum. Her kan du høre klubbens sportsdirektør, Claus Steinlein, snakke Igboun, Sisto og Pusic umiddelbart efter midnat (Video: Tariq Khan)

FC Midtjylland har fået indleveret et bud på Sylvester Igboun, som de lige nu tygger på.

Ekstra Bladet kan nu fortælle, at det er den kinesiske klub Shanghai SIPG, der har lagt buddet på den nigerianske kantspiller. Shanghai SIPG har svenske Sven-Göran Eriksson som træner, og assistenten er danske Mads Davidsen, der også var assistent for Eriksson i Guangzhou.

Ifølge oplysningerne er buddet på Igboun på 1,5 mio. euro (ca. 11,3 mio. kr.). Beløbet er såmænd højt nok til, at FCM vil sælge 'Sly', men problemet er, at klubben vil have en afløser på plads, før man accepterer.

Hele dagen har FCM arbejdet på at finde en afløser med samme kvaliteter og til den rette pris, men foreløbig uden held. Der arbejdes dog på højtryk helt frem til midnat for at finde en ny kantspiller.

Se også: FCM-dilemma: Kæmpebud på topscorer

Det kinesiske transfermarked lukker først om en måneds tid, men FCM er alligevel under tidspres, fordi afløseren givetvis skal findes i det transfermarked, der lukker i dag.

FCMs dilemma er, at Sylvester Igboun rigtig gerne vil af sted og kan tjene i omegnen af 15 mio. kr. efter skat på lønpakken, som kineserne frister med. Derfor vil han givetvis blive ekstremt skuffet, hvis FCM holder på ham.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra FC Midtjyllands sportsdirektør, Claus Steinlein.

Følg med i Ekstra Bladets store livedækning af transfervinduets lukning HER

Se gæsterne i Ekstra Bladets transfer-studie diskutere den mulige Sylvester Igboun-transfer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere