Så rasende var Igboun - ballade på FCM-hotellet i Portugal

Sylvester Igboun og flere af truppens afrikanske spillere var utilfredse med FCM-ledelsens afvisning af Kina-bud

Sylvester Igboun lagde ikke skjul på sin utilfredshed over, at han ikke kom til Kina (foto: Polfoto)
Sylvester Igboun lagde ikke skjul på sin utilfredshed over, at han ikke kom til Kina (foto: Polfoto)

Bølgerne gik højt i Portugal i løbet af mandagen på sidste dag af transfervinduet.

Og det var ikke bølgerne på stranden, der ruskede i det hele, men derimod stemningen på FC Midtjyllands spillerhotel i feriebyen Albufeira i Portugal.

Ekstra Bladet har via samtaler med en række kilder stykket dramaet, der udspillede sig i løbet af mandagen, sammen. Der tegner et billede af ballade mellem FCMs afrikanske spillere på den ene side og klubbens ledelse på den anden.

For søndag aften indleverede den kinesiske klub Shanghai ISPG et bud i omegnen af 11,5 mio. kr. for nigerianske Sylvester Igboun. Lønpakken med 15 mio. kr. netto i en tre-årig kontrakt kom hurtigt på plads, men derefter afventede Igboun og hans agenter Allan Bak Jensen og Søren Barslund egentlig bare grønt lys fra FCM til skiftet.

Men timerne sneglede sig af sted, og meldingen fra FCM-toppen var, at Igboun ikke røg nogen steder, medmindre de fandt den rette spiller med kvalitet til at afløse Sylvester Igboun, der er delt topscorer med Pione Sisto i FCM med syv mål i denne sæson.

Efter den melding kom der gang i diskussioner mellem Igboun og FCM-bosserne Claus Steinlein og bestyrelsesformand Rasmus Ankersen. Nogle af dem var højlydte, og de øvrige FCM-spillere var også opmærksomme på den dårlige stemning mellem parterne.

Flere af de andre afrikanske spillere i truppen bakkede Igboun op og forsøgte at lægge pres på FCM-ledelsen for at hjælpe Igboun, hvilket absolut ikke gjorde klimaet varmere. Igboun-lejren argumenterede endda for, at man havde en mundtlig aftale med FCM om, at han kunne gå ved et fornuftigt bud.

Se også: Derfor glippede FCM-juvels kæmpe-skifte til Kina

En time før transfervinduet lukkede måtte FCM-bosserne så meddele Sylvester Igboun og hans agenter, at der ikke blev noget salg til Kina, og at han også det næste halve år er spiller i FC Midtjylland.

FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen siger i dagens udgave af Ekstra Bladet, at klubben gjorde alt for at få en afløser ind, så de kunne skyde Sylvester Igboun afsted.

FCM viser muskler og henter Superligaens måske stærkeste angriber. Foto: Mikkel Tariq Khan Allan Olsen - 3. feb. 2015 - kl. 08:50 Æd den, FCK: Her er Superligaens muskelhund!

Ifølge BT var FCM endda enige med FC Nordsjælland om en pris på cirka 18 mio. kr. på landsholdsspilleren Uffe Bech. Men spilleren afviste selv et skifte til Herning.

- Vi gjorde 100 procent alt, hvad vi kunne. Det er ingen hemmelighed, at han var skuffet, men der er også en dag igen i morgen, og han har i dette forår mulighed for at vinde et mesterskab, og det håber jeg, han rigtig gerne vil være med til. Jeg er overbevist om, at der måske kommer et endnu bedre tilbud til Igboun til sommer. I min stol er det nødvendigt at gøre det, der er bedst for FCM, og der er vi nødt til at træffe de nødvendige beslutninger for at bevare kvaliteten i vores trup.

Tv: Igboun scorede flot mål i efteråret mod OB

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere