Så skete det: Første FCM-spiller til Brentford

19-årige Nikolaj Kirk vil i den kommende sæson være udlejet i England

FC Midtjylland sender ung spiller til Brentford. Foto: Anita Graversen
FC Midtjylland sender ung spiller til Brentford. Foto: Anita Graversen

Championship klubben Brentford FC har indgået en aftale med FC Midtjylland, der sender den kun 19-årige Nikolaj Kirk til England på en et års lejekontrakt. Det oplyser Brentford på deres hjemmeside.

Aftalen må ses som et produkt af det indgåede samarbejde mellem de to klubber, der i høj grad skyldes, at ejeren i begge klubber hedder Matthew Benham.

Den offensive midtbanespiller skrev for godt et år siden under på en femårig kontrakt med klubben,men har i løbet af det seneste år ikke formået at spille sig på Midtjyllands Superliga-hold. I stedet har han været fast mand på midtjydernes U19-hold.

Som udgangspunkt skal Nikolaj Kirk dog ikke sætte næsen for højt op efter spilleminutter i den næstbedste engelske række sammen med Lasse Vibe. Han er nemlig hentet ind til klubbens B-hold. Men ifølge Robert Rowan, der er direktør i klubben, er intet udelukket:

- Nikolajs første mål må være at blive fast starter for Brentford B, da vi har flere dygtige spillere på hans position, som han skal konkurrere med. Derfra kan alt lade sig gøre, hvis han arbejder hårdt, og falder godt til herovre, udtaler han til Brentfords hjemmeside.

Kirk er uddannet på FC Midtjyllands eget akademi og før det startede han fodboldkarrieren som 6-årig i barndomsklubben Grønbjerg, der er en af midtjydernes samarbejdsklubber. Siden har han også været på de danske ungdomslandshold helt fra U15 til U19, hvor han i alt har spillet 18 officielle kampe.

Rigmand smider stort million-beløb i FC Midtjylland

Her er de 25 mest magtfulde i dansk fodbold

Se her Ståle: FCM skrotter computeren

Så stærkt står FCM - kulturen under pres

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers