Se målet: 13-årig dansker snyder syv Barcelona-spillere

Du kan se målet her: Ung FC Midtjylland-spiller scorer forrygende solomål mod selveste Barcelona

Se målet: 13-årig FCM-talent scorer utrolig scoring og snyder syv Barcelona-spillere

- Hvor er han syg...jaaa...bliv ved...nej-nej...jaaaa...for satan...hvor er det sindssygt. Hvor er det vildt Tønne. Nej, det er vildt. Hvordan fanden gjorde han det?. Kommentarerne til målet siger alt.

SE DET UTROLIGE MÅL AF DEN 13-ÅRIGE DANSKER I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

13-årige Mikkel Tønnesen ligner en spiller, som fodbold-Danmark kommer til at høre mere til.

Senest har den unge FC Midtjylland-spiller scoret et helt forrygende mål mod selveste FC Barcelona. Et mål, som Ekstra Bladet har fået lov til at bruge af talent-sitet Tonsser.

Tønnesen med 11-tallet på trøjen modtager bolden helt ude i venstre side af banen, hvor han hurtigt snyder tre mand og styrer mod straffesparksfeltet. Fire Barcelona-spillere yderligere kommer til, men selv med syv spillere omkring sig dribler danske Tønnesen sig fri og scorer på keeperen (se det vilde solo-mål i tv-afspilleren over artiklen).

Målet gav FCM sejren mod Barcelona i sidste weekends Crowne Plaza Elite Cup i Kastrup, hvor ulvene blev nummer otte, mens Barcelona sluttede som nummer 10 efter at have tabt til Borussia Dortmund i placeringskampen.

Mikkel Tønnesen kom til FC Midtjylland i vinter efter tidligere at have spillet for Holstebro. Fortsætter udviklingen, så kan der nogle år forude muligvis vente en fremtidig plads på Golden Boy-listen over Europas største talenter, hvor der i 2017 er blevet plads til tre danskere.

Selvsikker Superliga-spiller: Her er jeg bedre end Cristiano Ronaldo

Udspark går helt galt: Se absurd scene i Superligaen

Optrådte i selskab med pornostjerne - nu er han enig med Barça

Raser over milliard-tricket: Det stinker

Bolden ruller i Spanien: Kan Barca udfordre Real?