Det var rigtig træls at være Jim Larsen søndag aften.
FC Midtjyllands bomstærke forsvarsspillerscorede et dumt selvmål, som satte FC København i gang i topkampen, som endte med en hjemmesejr på 3-0. Jim Larsen har været godt spillende for Superliga-duksene i denne sæson, men mod FCK var han uheldig, og forsvarsspilleren forsøger ikke at krybe udenom sit ansvar i nederlaget.
Se Jim Larsens selvmål her:
- Der var lidt klumpspil inde foran mål, og så ender den hos mig, og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg er presset eller ej. Så prøver jeg at gøre et eller andet ved den, og så ender den i kassen. Det er selvfølgelig rigtig træls og ikke godt nok, siger Jim Larsen.
Han erkender, at sejren til FC København var fortjent omend et par mål for stor.
- Det er fortjent, at FCK vinder, men jeg synes, vi starter fint den første halve time, men så kommer målet. Jeg synes, FCK er bedre, end vi er, så sejren var fortjent, men jeg synes ikke, at cifrene er retvisende.
FC Midtjylland overvintrer med otte point ned til FC København.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.