Det må i aften hjertens gerne blive som en sommeraften for tre år siden.
FCM's træner Jess Thorup har den anden play off-kamp i Europa League mod Southampton i tankerne, hvis han skal finde et eksempel på, hvordan de danske mestre kan spille sig videre til to kampe mod Dinamo Zagreb i kvalifikationen om at komme til at tjene masser af millioner i Champions Leagues gruppespil.
Da skulle midtjyderne med en nyansat Jess Thorup på bænken ligeledes bare vinde med 1-0 efter 1-1 i den første kamp i Southampton.
Nu er modstanderen ikke engelsk, men til gengæld et selvsikkert FC Astana-mandskab fra Kasakhstan, som er ankommet til Herning med en 2-1 sejr.
Hvis kan tage de medrejsende journalisters ord for pålydende, føler Astana sig allerede sikre på at komme videre takket været drømmemålet langt inde i overtiden i den første kamp, hvor uafgjort blev vekslet til en sejr.
- Udgangspunktet for os er at vinde 1-0, og det kan sagtens blive på en meget sent mål, fordi jeg forventer en lang taktisk stillingskrig, siger Jess Thorup.
- Det vil blive et spørgsmål om, hvem der tør åbne kampen.
- Vi har nogle ting, som vi kan spille ud med mod slutningen, hvis det er påkrævet, siger Jess Thorup, som ud fra tirsdagens pressemøde, hvor medierne fra Kasakhstan var i overtal, kan fornemme, at Astana betragter FCM som 'en lilleput', der må tro på et mirakel.
Astana kan blive slemt overrasket i en næsten udsolgt MCH Arena, hvor der vil være 400 ledige pladser i udebaneafsnittet. De øvrige 9000 pladser vil til gengæld være besat.
- Vi skal vise, hvad vi har lært i de 31 europæiske kampe, som jeg har stået i spidsen, siger Jess Thorup, som hellere vil fremhæve kampen mod Southampton fremfor triumfen mod mægtige Manchester United på 2-1.
Selv om FCK ude mod Astana for tredje gang i træk tabte en europæiske kamp på fremmed bane i overtiden, var 2-1 nederlaget i følge anfører Jakob Poulsen tæt på at være et okay resultat.
- Vi skal 'bare' vinde 1-0, siger anføreren.
- Det var et dumt mål at indkassere, men det er blevet til et kompleks. fordi de to tidligere gange er for et år siden.
- Astana var klart bedst i 1. halvleg, mens vi havde de største chancer i 2. halvleg, så jeg tror på muligheden, siger Jakob Poulsen.
Se hvordan FCM snød Southampton i 2015:
Europas mest scorende forsvarsspiller: Men her er farmands smukkeste mål