Sidste ulvehyl fra svensker: Millionbud fra Sverige

AIK Stockholm ligner næste destination for FCM's utilfredse svensker

Ekstra Bladet taler transfervindue. Se med her

Kristoffer Olsson er fortid i FC Midtjylland.

Den blonde svensker med den gode teknik har spillet sin sidste kamp for ulvene, og han er i fuld gang med at skrive under på det næste kapitel i sin historie.

Således var svenskeren fraværende her til formiddag, hvor FCM-truppen trænede på kunstgræsset i Ikast.

- Det er jo ikke til at vide, hvorfor han ikke er her, smilede pressechef Martin Dons i den grå jaunar-dis, mens Rafael van der Vaart utilfreds slog ud med armene efter en fejlpasning.

Kristoffer Olsson er på vej mod hjemlandet, hvor han inden for kort tid ventes at blive afsløret som ny spiller i AIK Stockholm - og dermed forbliver Olsson i sort.

Handlen er en direkte udløber af AIK's rekordsalg af angriberen Alexander Isak til Borussia Dortmund for 65 mio. kr. De millioner er hovedstads-klubben nu ved at geninvestere.

FC Midtjylland får ifølge Ekstra Bladets oplysninger seks mio. kr. for svenskeren. Dertil kommer ekstra klausuler afhængig af kampe - lige som ulvene har fået en attraktiv videresalgsklausul på mere end 20 procent.

Kristoffer Olsson er en nøglefigur på det svenske U21-landshold, der skal forsvare EM-guldet til sommer. Han har i flere omgange været anfører på holdet.

Det havde derfor været katastrofalt for Sverige, hvis Olsson ikke var kommet væk fra FC Midtjylland, hvor udsigten til spilletid var minimal.

Den kattepine redder AIK Stockholm ham nu ud af, med mindre handlen falder på de sidste detaljer såsom lægetjekket.

- Kristoffer selv vil nok gerne tilbage til Sverige, og jeg tror, at en genstart i hjemlige omgivelser vil være det bedste for hans udvikling, sagde FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein til Aftonbladet tildligere i dag.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få en kommentar fra Steinlein, der har været i bestyrelsesmøde det meste af dagen.

FC Midtjylland har allerede taget forskud på salget ved at geninvestere pengene i det tre-dobbelte raid i Sønderjyske. Simon Kroon, Marc Dal Hende og Janus Drachmann skiftede for 5,5 mio. kr. og de havde alle tre første dag på heden mandag.

Se også: Transfer-travlt hos FCM: Budkrig om midtbaneprofil

Jakob Poulsen i aktion for FC Midtjylland. Foto: Polfoto. Sport og Spil Det skal FCM gøre i januar

Se også: Tyve brød også ind i FCM-bussen

Simon Kroon, Janus Drachmann og Marc Dal Hende er et bevis på en midtjysk magtdemonstration. Mandag havde de første arbejdsdag i FCM. Foto: Ernst van Norde FC Midtjylland - 30. jan. 2017 - kl. 11:44 Historisk billede: FCMs magtdemonstration er aldrig set før

Se også: FCM-træner efter nyt nederlag: Vi er i krise

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere