Sisto sagde nej til PL og millioner: Nu forklarer han hvorfor

- Jeg er ret kræsen, men synes også, at jeg kan tillade mig det. Det har også noget med FC Midtjylland at gøre, siger Pione Sisto i et stort interview med Ekstra Bladet

Pione Sisto vil gerne sydpå, når turen går på et tidspunkt går videre fra Herning og FC Midtjylland (Foto: Ole Steen)
Pione Sisto vil gerne sydpå, når turen går på et tidspunkt går videre fra Herning og FC Midtjylland (Foto: Ole Steen)

DUBAI (Ekstra Bladet): Det vrimler med fodboldspillere i foyeren, men egentligt burde han slet ikke være her.

På en måde er det er, som om han ikke passer ind i selskabet af skandinaviske spiller fra FC Midtjylland, Molde og IFK Göteborg længere

Det senest års tid er Pione Sisto på rygtebørsen nemlig sendt ud på en større rundtur i Europa til klubber som Porto, Ajax, Celta Vigo. og West Ham. Og det har ikke bare været løs snak.

Den 21-årige finurlige kantspiller kunne sagtens have været et helt andet sted end det luksuriøse Jebel Ali Golf Resort, hvor de danske mestre bor under deres træningsophold i Dubai.

Men det ser ikke ud til at genere ham, da han iført en mørk Midtjylland-trøje med tallet 27 på brystet slår sig ned i en blød sofa i foyeren.

Pione Sisto smiler, griner rungende og snakker der ud af med den accent, som Peter Bonde kaldte mere jysk end Niels Hausgaards.

Se også: FCM under pres før United: Profiler i kamp mod tiden

- Mange havde regnet med, at du var blevet solgt. Hvordan kan det være, at du stadig er i FC Midtjylland?

- Århh, det har selvfølgelig noget at gøre med, hvordan Midtjylland har præsteret, og hvad jeg kunne få ud af ved stadigvæk at være i Midtjylland. Det er derfor.

- Der har været meget snak i medierne, og mange klubber er blevet nævnt i forbindelse med dig…

- Ja, der har været meget, og jeg har næsten heller ikke selv kunne følge med. Der har været en kæmpe interesse - især i sommer. Det var meget, som jeg skulle forholde mig til.

- Hvordan tackler en 21-årige knægt fra Tjørring al den virak?

- Det er specielt, når man oplever det første gang, og jeg vidste godt, at det ville komme til påvirke mig i og med, at var nyt for mig.

- Det var enormt i sommer, så selvfølgelig var det også svært at lægge det fra sig, da transfervinduet lukkede, og jeg stadig var i Midtjylland.

- Påvirkede det dine præstationer på banen?

- Nja, det var mere det med stadig at tænke over det og bruge energi på det. Selv om vinduet var lukket, var tankerne der stadigvæk, men der var ikke noget, der som sådan irriterede mig.

- Det var bare med stille og roligt fjerne det og fokusere på det, der er vigtigst lige nu.

Pione Sisto i aktion mod Malmö FF i Dubai (Foto: Ole Steen)
Pione Sisto i aktion mod Malmö FF i Dubai (Foto: Ole Steen)

- Der var meget, som du skulle forholde dig til. Ikke kun klubnavne, men også beløb på en mulig løncheck i en helt anden kategori end Midtjylland. Hvordan var det?

- Gudskelov var jeg så bevidst om, hvad jeg gerne ville ha’. Jeg vidste godt, at især sommerens transfervindue ville komme til være vindue, hvor interessen ville være stor.

- Men jeg gik ind til det med en bevidsthed om, hvad jeg gerne ville ha’, hvis jeg skulle skifte. Det gjorde mig meget mere rolig, end jeg havde været, hvis jeg var gået ind til det uden nogle mål.

- Og hvad er det så, du gerne vil ha’?

- Haha, jeg er ret kræsen, men synes også, at jeg kan tillade mig det. Det har også noget med FC Midtjylland at gøre. Når jeg har det fint med at blive, skal der også noget ekstraordinært til for, at jeg tager af sted.

- Det var den måde, jeg gik ind til det på, og klubben vidste også godt, hvad jeg gerne ville ha’.

- Og vil du uddybe, hvad du gerne vil ha’?

- Jeg er ikke så meget for at fortælle, hvad jeg lige præcis gerne vil ha’. Det holder jeg for mig selv.

FC Midtjyllands maskerede hævner Nikolay Bodurov med sin maske. (Foto: Ole Steen) FC Midtjylland - 8. feb. 2016 - kl. 17:51 FC Midtjyllands 'Batman' vil ødelægge United

- Men du ville ikke ha’ West Ham. Du sagde nej til en Premier League-klub…

- Haha, ja, der blev skrevet meget. Der var selvfølgelig klubber, som jeg sagde nej, som stod meget godt til Midtjylland.

- Men igen handler det om at finde den rigtige klub til mig – og samtidig skal den også give de rigtige penge til Midtjylland. Det er det, der skal gå op. Det gjorde det ikke.

- Er det helt forkert, hvis man gætter på, at du hellere vil en tak længere sydpå?

- Jeg tror ikke, at man skyder så meget forkert ved at sige det.

- Du har talt meget om sommerens transfervindue. Hvordan var det i januar?

- Meget mere roligt. Der var stadig interesse, men det foregik på et helt andet niveau. Og når jeg siger på et andet niveau har det lidt at gøre med, at jeg har lært meget af sommerens transfervindue.

- Nu havde jeg prøvet det før, så jeg tog det meget mere roligt.

- Du fortryder ikke, at du sagde nej til et tilbud, der ville have gjort dig til en rig mand?

- Nej, det gør jeg ikke.

- Hvordan kan det være?

- Jeg ved, hvad jeg gerne vil ha’, og hvad jeg vil ha’ det bedst med. Derfor har jeg det også fint med min beslutning.

- Handler det om, at du vidste, at du ikke ville få det godt med tage en beslutning, der ville give dig mange penge, men ikke var det skifte, som du egentlig ønskede?

- Det kunne være et godt eksempel. Det var ikke på grund af pengene, at jeg begyndte at spille fodbold.

Der har været mange rygter om Sisto, men han er stadig i Midtjylland (Foto: Ole Steen)
Der har været mange rygter om Sisto, men han er stadig i Midtjylland (Foto: Ole Steen)

- Hvis du skal se tilbage på dit fodboldår 2015, hvad tænker du så?

- Det var lidt, hvordan jeg skal sige… sjusket. Der var gode præstationer, dårlige præstationer, rigtig dårlige præstationer, rigtig gode præstationer. Vigtige mål. Det var sjovt og mærkeligt.

Se også: Ny FCM-stjerne spærret mod United

- Så 2016 bruges til at…

- I hvert fald at være skadesfri og så finde det niveau, jeg gerne vil ha’.

- Hvordan går det med fysikken?

- Faktisk helt fantastisk. Det kan jeg ikke bruge som undskyldning, haha.

- Nu venter to store kampe mod Manchester United. Hvor bevidst er du omkring, at de kampe er et udstillingsvindue for en spiller som dig?

- Selvfølgelig er det et kæmpe udstillingsvindue, men allerede som 21-årig har jeg oplevet rigtig meget i forhold til at spille på store scene. Jeg har været med på landsholdet, spillet U21-EM og Europa League.

- Når oplever det første gang, tænker du meget over. Men her kender du det og tænker ikke så meget over det. Jeg går ind til kampene for at bevise, at jeg måske – eller i hvert fald forhåbentlig i fremtiden – kan spille på sådan et niveau.

Se også: Steinlein: Regner med en ny forsvarsspiller

- Ikke mange mener, at I har de store chancer mod dem…

- Nej, de er også begyndt at mane sig op og gjort det godt de seneste kampe. Men det fede ved fodbolden er, at alt kan ske.

- Har I redskaberne til drille dem?

- Det er svært at sige, men heldigvis passer måden, vi spiller på med masser af power og andenbolde, godt til engelsk fodbold.

- Spørger du mig, så hellere et engelsk hold end et spansk, der hele tiden har bolden og får os til løbe rundt. Så hellere det her, og Southampton er et godt eksempel på, hvordan vi har det med engelske hold.

- Hvis vi skruer tiden et år frem, hvor er du så henne?

- Om et år… puha. Det det ved jeg godt nok ikke. Du kan spørge om tre år.

- Godt. Hvor er du så henne om tre år?

- Dér er jeg ret sikker på, at jeg er kommet videre.

- Og det er videre den rigtige vej?

- Ja, det er jeg ret sikker. Forhåbentlig.

- Så et sted i Europa, lidt syd for Herning…

- Ja, lidt syd for Herning!

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere