Skifter system: Unikt brasilianer-mål

FC Midtjylland - igen i nyt system - tabte lørdag aften 1-2 til Lech Poznan i en kamp, hvor ulvene scorede en kasse, hvor de sidste tre berøringer var brasilianske

Evander og Junior Brumado havde de sidste fødder på den nye brasilianer Paulinhos mål. Foto: Jens Dresling
Evander og Junior Brumado havde de sidste fødder på den nye brasilianer Paulinhos mål. Foto: Jens Dresling

Se også: Officielt: FC Midtjylland henter brasiliansk venstre back

FC Midtjylland har haft en ganske blandet opstartssæson, hvor man først har tabt 0-2 til EfB, mens den første kamp på klubbens træningslejr i Polen gav en sejr på 4-3 over hollandske Vitesse Arnhem. Lørdag blev sommerens sidste test spillet, da midtjyderne mødte polske Lech Poznan.

Her blev det til et nederlag på 1-2 for FC Midtjyllands vedkommende, men de kan se tilbage på en ganske jævnbyrdig kamp, hvor det også blev til nogle mærkværdige scoringer af modstanderen.

Lech kom foran på et ustyrligt langskudsmål efter 33 minutters spil af Kostevych, som ramte bolden på en måde, så det snød Jesper Hansen inde på målstregen. Det er ikke mange procents chance sådan et skud får af Smartodds-computerne, men ind gik bolden til 1-0 for polakkerne.

I anden halvleg kom FC Midtjylland tilbage i kampen med en scoring fra den nyindkøbte brasilianer Paulinho, som stod det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, da et skud fra Evander blev rettet af efter 54 minutters spil. Oplægget til Evander var tilmed fra Junior Brumado, og dermed var de tre sidste FCM-berøringer brasilanske.


Evander har også stået bag flere mål i Superligaen. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Evander har også stået bag flere mål i Superligaen. Foto: Jens Dresling/Polfoto


Blot to minutter efter kom Lech Poznan foran med 2-1, og denne gang skete det efter et straffespark, som Manjrekar James lavede. Dog så det ud til, at forseelsen skete udenfor feltet, men der blev dømt straffe, som Jevtic udnyttede.

Selvom det blev til et nederlag på 1-2, så kunne det godt være endt med en midtjysk sejr, da både Gustav Wikheim og Artem Dovbyk havde gode muligheder for at få scoret.

Det er desuden værd at bemærke, at FC Midtjylland i de seneste testkampe har spillet med en 3-5-2-opstilling, og dermed ser det ud til, at midtjyderne skifter væk fra deres 3-4-3-opstilling, som man mere eller mindre har benyttet sig fast af i næsten to år.

Desuden var Marc Dal Hende og Erik Sviatchenko ikke med i kampen. Sidstnævnte blev forud for træningslejren har været rygtet til tyrkiske Trabzonspor, mens Dal Hende længe har været et emne, der kunne være på vej væk fra FCM.

FC Midtjylland tager hul på Superligaen på fredag, hvor de møder sidste sæsons bronzevindere fra EfB på MCH Arena. Tidligere på dagen spillede Brøndby også deres sidste testkamp, som du kan læse LIGE HER.

Se også: FC Midtjylland bekræfter dyreste spiller nogensinde

Philip Billing topper lønhierarkiet på U21-landsholdet. Her tjekker Marcus Ingvartsen hans guldur i en hyggestund på spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Det store løntjek: Det tjener U21-drengene

Hvad sker der på Herning-egnen til sommer? Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FC Midtjylland & Sønderjyske

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere