Skrækbesked til FCM

Elías Ólafsson har brækket armen, hvilket kan vise sig at være et alvorligt slag for FCM i mesterskabskampen

Den islandske målmand må sidde ude. Foto: Klaus Egelund
Den islandske målmand må sidde ude. Foto: Klaus Egelund
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg FC Midtjylland

Sejren over Silkeborg søndag endte med at koste FC Midtjylland dyrt.

For målmand Elías Ólafsson brækkede armen, da han blev ramt af Silkeborg-angriber Nicolai Vallys fem minutter før tid.

Det bekræfter kilder i klubben til Ekstra Bladet.

- Jeg får bolden, og så bliver jeg ramt af et spark. Det er ikke hans hensigt, men han rammer mig uheldigt, sagde Ólafsson efter kampen.

Da manglede han endnu at få taget et røntgenbillede men kunne konstatere, at det gjorde 'skideondt'.

- Jeg håber på det bedste, sagde den uheldige islænding.

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Han fik med, at tidspunktet kunne have været værre, da der nu er landskamppause, inden slutspillet begynder 1. april.

Men rigtig godt er det ikke. Allerede i 2. runde - 10. april - skal FC Midtjylland til København og møde FCK i Parken. Og det bliver uden Ólafsson.

Mandag formiddag bekræfter FCM, at forårets slutspil bliver uden det 22-årige førstevalg i målet.

– Det er selvfølgelig utroligt ærgerligt at misse en vigtig periode af sæsonen med en skade. Nu kan jeg ikke gøre andet end at gøre alt for at komme tilbage i en stærkere udgave. Det kommer jeg til arbejde hårdt for, og så vil jeg støtte holdet på den bedste måde udenfor banen, siger han til klubbens hjemmeside.

I stedet må 37-årige David Ousted på banen. Det var ham, der afløste Ólafsson søndag aften.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+