Ståle imponeret af Midtjylland - men ikke af United

FCK-manageren roser guldkonkurrentens sejr over Manchester United i Europa League

Som Liverpool-fan har Ståle Solbakken intet imod, at Manchester United tabte til Midtjylland, men alligevel havde FCK-manageren formentlig gerne set et lidt mindre stærkt midtjysk hold mod De Røde Djævle torsdag aften. 

FC København og FC Midtjylland står, sammen med AaB, foran en guldkamp i foråret, og de forsvarende danske mestres niveau i 2-1-sejren over Manchester United imponerede nordmanden.

- FC Midtjylland spiller en rigtig, rigtig god kamp. Det imponerer mig, at de står distancen. Det er aldrig sådan, at United skaber et power play eller får stor dominans efter 2-1-scoringen, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Se også: Dobbelt hæder til FCM på rundens hold i Europa League

Han fremhæver tre ting fra FCM’s flotte 2-1-sejr i 1/16-finalen i Europa League: Paul Onuachu og Pione Sistos stærke individuelle præstationer, godt og kraftfuldt kontraspil og endelig, at midtjyderne formåede at tilbageerobre initiativet, efter United ellers havde siddet på det første kvarter af 2. halvleg. 

- Det var en stærk fysisk præstation, og Midtjylland skal absolut roses. Du kan altid sætte spørgsmålstegn ved modstanderen, uanset om du vinder eller taber, og det var helt sikkert ikke det stærkeste United-hold gennem tiderne. Men det skal ikke tage noget fra Midtjylland. 

- Det var en godt gennemført kamp på et meget svært tidspunkt for dem, siger Ståle Solbakken, hvis mandskab møder de midtjyske ulve i Herning 3. marts i en udsat kamp fra efteråret.

Se også: Rasende United-fans: 720 kroner for den her udsigt?

På det tidspunkt vil FC Midtjylland have mødt Manchester United to gange og også spillet mod AaB i Superligaen. 

- De har europæisk tempo i kroppen, og det er helt sikkert ingen ulempe. Alligevel kan jeg love, at vi er klar, når vi kommer til Herning, siger Ståle Solbakken og konstaterer, at det ser godt ud for FC København-holdet, der har vundet samtlige sine kampe i opstarten.

FCK møder søndag aften norske Rosenborg i sin Superliga-generalprøve.

Se interviewet med Ståle Solbakken i playeren over artiklen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen