Stjal anførerens straffespark: Her er hans forsvar

Martin Pusic bliver formentlig reddet for videre repressalier fordi han scorede på det stjålne straffespark

HERNING (Ekstra Bladet): Han gjorde det mod Randers FC for fire måneder siden. Og fredag aften skete det igen.

FCM-angriberen Martin Pusic valgte mod Esbjerg atter at tilsidesætte det interne hierarki og eksekvere et straffespark, selv om kaptajn Jakob Poulsen er det uomtvistelige førstevalg.

Ud fra devisen, at det er lettere at få tilgivelse end tilladelse, så tog Martin Pusic bolden straks efter, at han havde fremtvunget straffesparket.

Og selv om anfører Jakob Poulsen tydeligvis forsøgte at gøre det klart for Martin Pusic, at det ikke var hans opgave, så valgte FCM-kaptajnen efter en kort diskussion ved pletten at trække sig.

Men de hængende skuldre efter målet sagde en del om, at kaptajnen ikke var tilfreds med at være blevet tilsidesat.

Uforstående FCM-bomber: Jeg er ligeglad med hvad folk skriver

Og det faldt i øjnene at størsteparten af FCM-spillerne gik hen og gav Poulsen et klap på skulderen, før de tog sig sammen til at juble med målskytten, der i fire-fem symbolske sekunder var den eneste der for alvor fejrede den kampafgørende scoring til 1-0.

- Normalt ville det være mig, der ville sparke straffespark. Det er mig, der bestemmer i den situation og Pusic følte sig sikker på, at han ville score, forklarede Jakob Poulsen med klare intentioner om at afdramatisere situationen.

- Men havde Martin Pusic ikke været hurtig til at tage bolden, så havde han nok ikke sparket. Men jeg ved godt, at angribere bare gerne vil score mål. Og Martin er også lige kommet gennem et længere forløb med skade, så jeg er da glad på hans vegne over, at han scorede, smilede Jakob Poulsen og påstod at han havde forsøgt at fange Pusic efter scoringen for at juble med ham: 'Men han var for hurtig.'

Rygterne svirrede om manglende Pusic: Her er årsagen

Cheftræner Jess Thorup blev ude på bænken dybt overrasket over, at Martin Pusic sparkede straffesparket.

- Jeg så ikke hvad der foregik, før Bak (assistenttræner Kriatian Bach Bak, red.) pludselig siger: 'Det er Pusic, der sparker.'

- Jakob Poulsen styrer alle vores standardsituationer, og det er naturligvis noget jeg lige må tage en snak med ham om, sagde Jess Thorup.

FCM-træner laver fis med Pusic: Han gider ikke spille

Da Martin Pusic endte med at score på straffesparket, så ender sagen formentlig uden et større internt opgør, forstår Ekstra Bladet på kilder i klubben.

Hovedpersonen selv havde svært ved at forstå, at hans rolle ved straffesparket overhovedet var et tema, da Ekstra Bladet fik fat i ham længe efter slutfløjtet.

En ophidset Pusic kom vidt omkring i sin forsvarstale - og nåede tilmed at inddrage Ekstra Bladets dækning af hans tid i FC Midtjylland.

- Tillykke med målet og din indflydelse på kampens udvikling. Først og fremmest vil jeg gerne høre din vurdering af straffesparks-forseelsen.

- Det er nok lidt lettere for dig at vurdere. Du så det udefra, hvordan jeg påvirkede kampen.

- Var du i tvivl om straffesparket, fordi i spillede begge to videre?

- Sådan er det i fodbold. Der spilles til fløjten lyder. Og jeg blev nødt til at kæmpe videre for at score, for jeg kunne jo ikke vide, at der ville blive fløjtet.

Pusic forklarer: Derfor flippede jeg ud på Thorup

- Og straffesparket... er det noget nyt, at du tager straffespark?

- Du så også sidste år mod Randers, der tog jeg også straffesparket. På vores hold snakker vi med hinanden, og den spiller der har mest selvtillid sparker.

- Hvad sagde du så til Jakob Poulsen?

- Der var ikke noget at sige. Jeg havde selvtillid, og jeg kunne mærke, at jeg ville score.

- Men i udvekslede nogle ord, hvad gik det ud på?

- Det er ikke vigtigt nu, for jeg scorede og vi vandt kampen 3-0 og alle er glade nu, tror jeg... du skulle også være glad... Det er sandheden. Der var mål. Vi fik tre point.

Kylet ud: FCM straffer Pusic efter Thorup-klammeri

- Hvor vigtigt er det for dig at score de mål?

- Først og fremmest er det vigtigt for klubben, men naturligvis er det vigtigt for enhver spiller eller angriber at score mål.

- Men gik det ikke op for dig, da du løb ned ad banen, at der ikke var nogen holdkammerater, der løb efter dig, fordi de alle var henne ved Jakob Poulsen?

- Måske var de allesammen trætte. Jeg var frisk og ville bare ned og fejre det med tilhængerne... Måske var du ikke glad... måske var du ikke glad...

FCM: Derfor henter vi Pusic

- Jeg kiggede på det og undrede mig. Det gjorde du måske også?

- Måske var du ikke glad for, at jeg scorede. Jeg har set, at du skriver, at jeg ikke er en succes i Danmark.

- Mener du jeg har skrevet det?

- Det er sandt... Det er sandt

- Nej.

Skilmisse på vej: FCM vil af med Martin Pusic

FC Midtjyllands pressechef Martin Dons bryder ind og beder Martin Pusic droppe emnet.

- Du bør være glad, siger Pusic.

- Jeg har stillet de samme spørgsmål til Jess Thorup og Jakob Poulsen.

- Du stiller de forkerte spørgsmål... Om hvordan målet blev fejret.

- Jamen, hvilke spørgsmål, synes du da, jeg skal stille?

- Du ønsker bare at provokere.

- Okay.

- Normalt ville du ikke engang få et svar fra mig.

- Okay.

- Det her er en provokation. Du bliver nødt til at stille normale spørgsmål, og du vil få normale svar fra mig. Jeg aner ikke, hvad du prøver på at afdække... Vil du finde noget forkert?

- Jeg vil opklare, hvad der skete. Jess Thorup og Jakob Poulsen fik de samme spørgsmål...

- Du spørger om det forkerte... Bolden er i nettet... Hvad vil du finde ud af?

- Den diskussion, du havde med Jakob Poulsen inden straffesparket, hvad blev der sagt?

- I fodbold ser du det over hele verdenen... Nogle gange opstår der diskussioner, sagde Pusic og forlod så presseområdet.

Hold nu kæft, Herning. Det var kongeklasse!

Superliga-start: Sådan står FC Midtjylland

Pinligt, FCM - og hvad sker der, Thorup?

Pusic på pletten i Dubai: Nu går rejsen hjemad

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.