Stor profil på FC Midtjyllands guld-hold: Nu indstiller han karrieren

FC Midtjylland-spilleren Jim Larsen oplyser på sin Instagram-profil, at han har valgt at stoppe karrieren. Det sker i en alder af 30 år

Jim Larsen (th.) har valgt at instille karrieren. (Foto: Ernst van Norde)
Jim Larsen (th.) har valgt at instille karrieren. (Foto: Ernst van Norde)

For 30-årige Jim Larsen fra FC Midtjylland har 2015/2016-sæsonen på ingen måde udviklet sig, som han havde håbet på. En skade har sat en stopper for den stærke midtstopper, der ellers var en vigtig del af det FCM-hold, der i sidste sæson vandt det danske mesterskab.

Ikke siden april 2015 har Jim Larsen været på banen - dette til trods for, at han af flere omgange har været meget tæt på. Det skyldes en senebetændelse i en sene, der løber fra baglåret til knæet.

Det er nu den skade, der får Jim Larsen, der har kontraktudløb med FC Midtjylland til sommer, til at stoppe karrieren. Det bekræfter han på sin personlige Instagram-profil.

- Jeg har efter nøje overvejelser besluttet mig for at indstille karrieren efter at have fået lov til at leve en priviligeret tilværelse som fodboldspiller i efterhånden mange år. Jeg har utrolig mange jeg skylder en stor tak, alle de klubber jeg har været i, holdkammerater og trænere, venner og familie og ikke mindst min dejlige hustru.

- Jeg er kommet frem til denne beslutning efter lange og mange tanker, men er nu 100% sikker på at det er den rigtige beslutning, og jeg glæder mig nu til nye eventyr hvor kroppen ikke sætter begrænsningerne. Tak til Brabrand IF, Silkeborg IF, Rosenborg BK, Club Brügge og FC Midtjylland for alle oplevelserne, dem vil jeg have med mig for altid, skriver han.

Se også: Udskældt FCM-fløj overvejer exit

Se også: FC Midtjylland uddelte stor p-bøde

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere