Stor rokade i FCM-toppen

Claus Steinlein skal ikke længere være sportsdirektør i FC Midtjylland. Han bliver ny administrerende direktør

Claus Steinlein bliver forfremmet i FC Midtjylland. Foto: Anders Brohus
Claus Steinlein bliver forfremmet i FC Midtjylland. Foto: Anders Brohus

Midtjylland foretager ændringer i ledelsen.

Se også: FC Midtjylland bekræfter salg til svensk storklub

Således har Claus Steinlein ikke længere titel af sportsdirektør i klubben - han er nemlig blevet udnævnt til ny administrerende direktør i FC Mditjylland.

Dermed skal klubben ud og besætte posten som sportschef - en rolle, som Steinlein vil varetage, til den rette mand er fundet til posten.

Interessant er det også, at Ove Pedersen ansættes som assisterende sportschef i FC Midtjylland, hvor han skal have et særligt fokus på spillerkøb og salg som forretningsområde.

- Min fornemmeste opgave bliver at samle hele regionen om FC Midtjylland. Vi har store ambitioner, og hvis vi skal indfri dem, kræver det, at vi formår at mobilisere alle regionens kræfter omkring klubben. Jeg vil fortsat være tæt på den daglige drift i den sportslige afdeling, men med ansættelsen af en ny sportschef, får jeg muligheden for at bruge mere tid på at implementere klubbens overordnede strategi, siger Claus Steinlein i en pressemeddelelse.

- I de seneste år har vi haft masser af ideer og projekter, som vi gerne vil eksekvere på og som kan flytte klubben. Men ofte bliver vi rent ledelsesmæssigt optaget af den daglige drift, hvilket hidtil har begrænset mulighederne for at udføre ideerne og projekterne. Derfor prioriterer vi nu flere ressourcer i ledelsen, så vi kan komme i gang med disse projekter, der kan udvikle klubben og sikre, at FC Midtjylland kan fortsætte udviklingen og være en endnu større klub i fremtiden, siger bestyrelsesformand Rasmus Ankersen.

Klubben har også ansat en marketingschef i form af Morten Andreasen, mens Henrik Hyldgaard bliver indstillet som nyt bestyrelsesmedlem.

Se også: FCM bekræfter 'drømmesigning'

Se også: FCM sælger keeper: Så meget får de

Se også: Transferbombe: Snupper bronze-keeper

Midtjyderne står over for flere udfordringer inden sæsonstart. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Før Superliga-start: Her er Midtjyllands planer

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere